Det lokale naturråd er blevet nedsat

Naturrådets medlemmer skal bistå kommunalbestyrelserne med udpegning af naturområder og økologiske forbindelser. Det lokale naturråd skal operere i det geografiske område der dækker kommunerne Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Hvidovre, København, Rødovre og Tårnby.

 Frem til sommer skal et naturråd bestående af medlemmer fra både natur- og erhvervsorganisationer arbejde sammen om at udpege områder til Grønt Danmarkskort. Grønt Danmarkskort er det nationale kortværk over naturrelaterede udpegninger. Formålet er at skabe overblik over Danmarks sammenhængende natur samt være værktøj for planlægning til mere sammenhængende natur i og mellem kommunerne.

Kommunerne skal i deres videre planlægning for udpegning af områder, der skal indgå Grønt Danmarkskort, inddrage naturrådenes arbejde. Kommunalbestyrelserne har dog den endelige beslutningskompetence vedrørende udpegningerne.

Følgende organisationer er repræsenteret i naturrådet:

  • BirdLife/DOF
  • Dansk Skovforening
  • Nordsjællands Landboforening
  • KFUM-Spejderne
  • Friluftsrådet
  • Vestvoldens Venner
  • Landbrug og Fødevarer
  • Danmarks Naturfredningsforening
  • Grøn Hverdag
  • Agenda 21-gruppen
  • DGI Storkøbenhavn
  • Dansk Orienterings-Forbund
  • Fåre- og kogræsserforeningen på Avedøre Strandeng

Du kan læse mere om Grønt Danmarkskort og lokale naturråd på miljøstyrelsens hjemmeside.

Yderligere information

Tårnby Kommune er sekretariatskommune for naturrådsarbejdet. For yderligere information eller spørgsmål kontakt Anette Petersen (mail: abp.tf@taarnby.dk, tlf.: 32471519) eller Tårnby Kommune, Plan, Byg og Miljø (mail: miljo@taarnby.dk, tlf.: 32471505).

Seneste artikler

Fik du læst?