Ski, sne og slik – Dragør Ungdomsskole tog 75 unge på endagstur til Isaberg i Sverige

Fra Dragør Ungdomsskole (Kultur & Fritid)

Søndag morgen kl. 7 drog 80 unge fra Dragør Ungdomsskole imod Isabergs sneklædte skibakker. På busturen blev Ungdomsskolens helt nye forårsprogram delt ud til alle eleverne, som hyggede sig med at kigge i programmet, snakke om kommende ture og spise deres medbragte morgenmad, alt imens bussen kørte mod sneklædte bakker i nord.  Ungdomsskolens skiinstruktører Kay, Emil og Rasmus stod for formiddagens skiskole, hvor alle begynderne blev klædt godt på til trygt at suse ned af pisten. Resten af søndagen stod i skiens tegn, hvor de unge frit kunne flyve med 6-stols-liften op og stå på ski eller snowboard ned. Kl. 14 var bålet tændt, og Amanda fra Ungdomsskolen sørgede for at alle unge fik varme hotdogs. Herfra var der fri leg på ski indtil lifterne lukkede.

Glade, trætte og med røde kinder gik turen sidst på eftermiddagen imod Danmark. På hjemrejsen kunne de unge nominere hinanden i to kategorier; dagens helt og dagens styrt. Frederik nominerede hans bedste ven Julius, som modtog prisen som dagens helt. Julius hjalp hele dagen Frederik med at stå på ski. Frederik forklarede: “Julius er dagens helt, fordi han er en fantastisk ven, som støttede mig og skubbede min grænser, så jeg turde køre ned af den store bakke”.

Resten af hjemturen gik snakken og hyggen på højt niveau. Kl. 20:30 blev alle de unge mødt af mor og far, som fik nogen glade og ski-trætte børn hjem. Dragør Ungdomsskoles undervisere takker for en fantastisk tur!

Ungdomsskolen håber de unge fik en god oplevelse på ski. Sammen med vennerne eller måske fandt nogle nye venner. Der kommer flere ture i foråret og sommeren. F.eks. Skoleskibet Fulton, Jagt på Grønland, Folkemødet på Bornholm, Mystery Room på Kongelundsfortet m.m.

Alt kan findes på www.dragoerungdomsskole.dk

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?