Fastelavnsforberedelser på Amagermuseet nu på søndag

Modtaget i redaktionen: Af Lena Just Lund

På Amager er fastelavn noget helt særligt. Den gamle tradition, hvor tøndeslagningen foregår til hest, bliver stadig holdt i hævd fastelavnsmandag den 12. februar. Inden rytterne denne dag kan sætte sig op på hesten og ride af sted, skal fastelavnen forberedes.

Disse forberedelser kan du opleve på Amagermuseet den 4. februar 12-16.

Adressen er: Amagermuseet, Ndr. Kinkelgade 18a, 2791 Dragør

Programmet byder på:

-tøndeslagning for børn og voksne
-børneworkshop: pris 25 kr: Pynt et gammeldags fastelavnsris, dekorer en fastelavnsbolle og lav en maske.
-hesten pyntes og flettes
-snekketøjet vises frem
-fastelavnstønden males i de hollandske farver
-de lokale drenge pynter cykler
-udstillingen om fastelavn på Amager er åben
-smag på posegrøden på den gamle museumsgård
-skål med fastelavnsrytterne på prøveturen

Entré:
Børn u 18 gratis
voksne: 40 kr.

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?