Dykkere i havnen – ”Dansesalen” repareres

Dragør havn bliver som alle andre havne nedslidt med tiden og skal efterses og repareres.

Molen ”Dansesalen” i Gl. havn, har i dag undervandsbesøg af dykkere og teknikere fra firmaet Sea Services med base i Humlebæk. Firmaet er specialiseret i alverdens arbejde under vand.

Arbejdet som foregår under vandlinjen på molen og omfatter højttrykspuling med 2000bar, hvor gammel nedslidt beton afrenses fra stålkonstruktionerne. Herefter påføres en betonprimer og til sidst støber man ny beton.

DragørNyheder.dk spurgte dykkeren fra firmaet Sea Services hvordan sundhedstilstanden under vandlinjen i Dragør havn har det. ”Som alle andre havne i Danmark” svarede han med et smil på læben og tilføjede ”Det er koldt dernede” –  ”Det er det også i alle andre danske havne” kunne vi tilføje.

Konstruktionen mente de var fra omkring 1920-1930´erne.

Med lidt god vilje kan man fristes til at sige ”Dansesalen får nye sko”.

Seneste artikler

Lufthavnen søger medlemmer til dialogforum

Københavns Lufthavn vil etablere et forum, hvor lokale organisationer kan være med i en dialog om lufthavnens rolle i lokalsamfundet – alle synspunkter kan blive repræsenteret, lover repræsentant for lufthavnen.

Fik du læst?