TV2 Lorry fra Dragør i aften – Fokus på nethandel og fysiske butikker

TV2 Lorry i aften kl. 19.30

TV2 Lorry er her til eftermiddag på besøg i Dragør hvor de filmer fra herretøjsforretningen EAST på Kongevejen.

Kampen mod nethandel

I indslaget går TV2 Lorry bagom butikkerne og hører hvad de gør i kampen mod den voksende nethandel bl.a. gennem brug af de Sociale Medier som Facebook, Twitter og Instagram.

 

 

 

 

I fravær af EAST´s indehaver Nicklas B Kristensen, som i denne uge ferierer, er det førstemand Søren Viig Mathiesen som tager sig af TV2 Lorry´s filmhold i forretningen.

Kunderne sætter pris på den personlige betjening

På spørgsmålet kort til Søren Viig Mathiesen om udfordringen med nethandel siger han ”Her i forretningen mærker vi, at vores kunder sætter pris på at handle lokalt og er glade for den personlige betjening” – ”Den får man ikke på nettet”, afslutter Søren Viig Mathiesen mens han stiller op til flere optagelser med TV2 Lorry.

 

 

Køb lokalt

Her fra redaktionen på DragørNyheder.dk kan vi tilslutte os, at den ekstra personlige betjening man oplever ved at handle lokalt i Dragør, er det der gør forskellen. Butikken kender dig og du kender butikken.

Se med i aften på TV2 Lorry kl. 19.30 når de sender indslaget fra Dragør.

Seneste artikler

Fik du læst?