Den ene dag sol og varme, den næste bidende kulde. Et tyndt snefald har pakket Dragør ind i frøken vinter og man skal huske hue og vanter i dag.
Hvad kan man gøre på en kold søndag i Dragør – se her:
Gå en tur
Du kan pakke dig godt ind og gå en lang tur langs med Strandengene, helt ud til Søvang eller længere – det er en helende, fantastisk oplevelse. Ta´ hunden med hvis du har sådan en.
Brunch
Er du sulten så kan du benytte ét af byens Brunch tilbud på Fru Munk, Sylten eller Café Espersen. Ring og tjek med pladser for en sikkerheds skyld.
Forkæl dig selv med Shopping
Du kan også forkæle dig selv eller børnene med en hyggelig shoppetur i én af byens mange flotte forretninger som har åben i dag på Kongevejen.
Biffen
Har du børn kan du tage de små med i biffen kl. 14.00 og se børnefilmen Coco.
Coco følger en 12-årig dreng ved navn Miguel, der sætter en kæde af begivenheder i gang, vedrørende et 100 år gammelt mysterium, som fører til en ekstraordinær familie genforening.
På trods af hans families generations lange forbud mod musik, drømmer Miguel om at blive en berømt musiker som hans idol Ernesto de la Cruz. I et desperat forsøg på at bevise hans talent, finder Miguel sig selv i De Dødes Land. Undervejs møder han den charmerende charlatan Hector og sammen tager de på et fantastisk eventyr, for at løse den sande historie om Miguel’s familiehistorie.
Er det kun voksenforkælelse så skal I gå i biffen kl. 18.30 og se den anmelderroste film Darkest Hour.
Få dage efter at Winston Churchill er blevet udnævnt som Storbritanniens premierminister, står han over for sit livs mest omskiftelige og definerende udfordring: Skal han forhandle en fredsaftale med Nazityskland, eller stå fast og kæmpe for en nations idealer, selvstændighed og frihed. Nazisternes ustoppelige krigsmaskine ruller henover Vesteuropa og truslen om invasion er nært forestående. Befolkningen er uforberedt, kongen er skeptisk, og hans eget parti konspirerer imod ham. Churchill står over sin mørkeste time, da han skal samle en nation og forsøge at ændre forløbet af verdenshistorien.
God søndag derude!