Dragør Ungdomsskole og DragørNyheder.dk i nyt spændende samarbejde!

Alle de gode ungdomshistorier og -tilbud frem i lyset  

Et nyt samarbejde blev indgået en solskinsfyldt torsdag i februar, hvor Dragør Ungdomsskole og online-avisen DragørNyheder.dk indgik et samarbejde for at sætte fokus på alle de fantastiske aktiviteter som Ungdomsskolen tilbyder unge i Dragør. DragørNyheder.dk vil fremover sørge for en platform hvor de gode historier fra Dragørs ungdomsliv kan blive delt. DragørNyheder.dk med både e-avis og Facebookgruppe kommer til at skabe rammerne for, at endnu flere gode ungdomshistorier kan se dagens lys.

Flere historier på flere medier

Formålet med samarbejdet er at få bragt flere historier, omkring hvad der sker i Dragør for unge, ud til så mange som muligt. De unge på ungdomsskolen og ungerådet får også selv mulighed for at bidrage med artikler til DragørNyheder.dk samt bruge Facebook gruppen til kommentarer, debatter og indlæg.

Det nye samarbejde betyder at Dragør Ungdomsskole vil bringe flere artikler om måneden med nyheder om reportager fra holdene, portrætter af nuværende og tidligere elever, rejseberetninger fra ungdomsskolens ture og rejser, samt portrætter af nogle af ungdomsskolens undervisere.

Overblik i ”Det sker” kalenderen

Inden længe vil alle Dragør Ungdomsskoles ugehold, weekendaktiviteter og rejser være at finde inde på DragørNyheder.dk ”Det sker” kalender, så det bliver endnu nemmere for unge og forældre at se hvad der sker i byen.

Unge, Forældre og Borgere med interesse
Dragør Ungdomsskole og DragørNyheder.dk ser begge frem til et frugtbart samarbejde, som vil komme til gavn for både unge, forældre og borger med interesse for hvad der sker indenfor ungdomsområder i Dragør.

DragørNyheder.dk er rigtig glade for samarbejdet og ser frem til at vores platform kan bidrage til at Dragør Ungdomsskole kommer bredere ud med og omkring alle deres spændende aktiviteter. Samtidig glæder vi over, at vi via samarbejdet får inddraget de unge på en ny og tidssvarende kommunikationsplatform med mulighed for interaktion på tværs af e-avisen og sociale medier.

Seneste artikler

 

Fik du læst?