Af Axel Bendtsen
Debatten om diger i Dragør synes mig at være lidt for indskrænket. Desværre har vi ikke kunne blive enige med vores nabokommuner om en samlet løsning på Amager. Og nu står Dragør alene med få indbyggere og en lang kyststrækning.
Det kan blive rigtig dyrt for os alle sammen og mest for de af vores medborgere, der bor i de lavest liggende områder tæt ved kysten. Den aktuelle debat om diger i Dragør synes at koncentrere sig om en såkaldt 100-årsløsning og en 500-årsløsning. For bare 5 år siden holdt disse sikringsniveauer i langt flere år, og – lur mig – om 5 år, holder de alligevel ikke i 100 eller 500 år. Vi kan få en del både 100-årshændelser og 500-års hændelser inden for få år.
Derfor må vi tænke langt mere langsigtet – selv om det vil gøre ondt, og en del vil få fjernet noget af deres havudsigt. Men hvad nytter f.eks. en havudsigt, hvis du om 10 år ikke kan sælge din bolig. For hvem mon om 10 år vil købe din bolig, hvis hus og have kort efter kan blive oversvømmet – oversvømmelse vil nok være lige lovlig meget havudsigt!
Vi skal måske ikke nødvendigvis gå efter en løsning som København og Tårnby på 10.000 år, men 100 og 500 år? Katastrofen kan som sagt risikere at indtræffe i overmorgen. Dette perspektiv vil få enorm betydning for ejendomspriserne. Den største udfordring i Dragørs historie, som nogen betegner digespørgsmålet, kan let blive til den største skandale i Dragørs historie. Dragør må finde en langsigtet løsning, der kan hjælpe langt hovedparten af grundejerne, der kan blive ramt så frygtelig økonomisk. Og de mange, der kan blive ramt, må se lidt mere afslappet på, om en løsning kan gå lidt udover havudsigten.
I den forbindelse tror jeg ikke, at man skal læne sig op af, at Stormrådet nok klarer skærene med en erstatning – at de jo bare betaler, hvis det går galt. Tænk på Roskilde Fjord, hvor spørgsmålet om stormen i 2016 blev et spørgsmål, om stormfloden var en uforudsigelig katastrofe. Det blev – heldigvis for de mange beboere omkring fjorden – skønnet af Stormrådet, at det var tilfældet. Men hvis Dragør bevidst vælger en løsning, hvor man ved, at der kan ske en katastrofe om f.eks. 100 år (som altså kan blive meget snart), så vil jeg meget tvivle på, at dette af Stormrådet vil blive betegnet som en ”uforudset katastrofe”. Næh, kære medborgere i de udsatte steder: Det risikerer meget nemt at blive jeres pengepung, der må holde for.
Kære alle i Dragør: Af hensyn til hele Dragør og i særdeleshed af hensyn til de beboere, der bor disse udsatte steder, må vi se at få de store sko på og tænke langsigtet. Her savner jeg i debatten løsninger, der vil skabe større tryghed hos os alle, end de forslag og beskedne sikringsniveauer, der hidtil er blevet præsenteret for borgerne.
Med venlig hilsen
Axel Bendtsen
Arkitekt og planlægger
