God weekend i Dragør – se hvad du kan lave!

Temperaturen og snevejret snyder os, men det er forår i Dragør.  Se hvad weekenden byder på.

Dragør Røgeri
Fredag den 2. marts åbner Dragør Røgeri på havnen. Så er der varme friskstegte fiskefrikadeller og meget andet lækkert til frokostbordet.

Havnegalleriet, Strandlinien
Fredag, lørdag og søndag kl. 11-15 udstiller Lotte Hempel

Dragør Lokalarkiv
Lørdag kl. 11-14
Dragør Lokalarkiv bogudgivelse ’Dragør før alting’
Tre ”gamle” skolekammerater udgiver deres erindringer fra 1960´ernes Dragør.

Loppemarked på Dragør Fort
Søndag kl. 10-15, indendørs loppemarked på Dragør Fort

Shopping – tid til forkælelse
Du kan også forkæle dig selv eller børnene med en hyggelig shoppetur i én af byens mange flotte forretninger.

Dragør Strandenge
Du kan pakke dig godt ind og gå en lang tur langs med Strandengene, helt ud til Søvang eller længere – det er en helende, fantastisk oplevelse. Ta´ hunden med hvis du har sådan en.

Brunch
Er du sulten så kan du benytte ét af byens Brunch tilbud på Fru Munk, Sylten eller Café Espersen. Ring og tjek med pladser for en sikkerheds skyld.

Den Gamle Bager
Fredag den 2. marts kl. 07.00 åbner Den Gamle Bager på Kongevejen igen efter at være lukket i februar.

Vandhunde
Alle dage, Dragør Søbad – vandet er varmere end luften, god fornøjelse.

Friske Fisk på havnen
Tvivlsomt med det vejr vi har, men hold øje – måske kommer der en lille båd ind med friskfanget fisk.

En tur i Biffen
Fredag til søndag kl. 20.00
I Tonya
Den ubegribelige men sande historie om den amerikanske skøjteløber Tonya Hardings liv og karriere i hele sin ukontrollerede – og kontrollerede – herlighed. I, Tonya er en original, sjov og skarp film med Margot Robbie i hovedrollen som Tonya Harding og Allison Janney i rollen som hendes ufine og meget åbenmundet mor.


Længde: 1:59
Instruktør: Craig Gillespie
Skuespillere: Sebastian Stan, Bobby Cannavale, Allison Janney, Julianne Nicholson, Margot Robbie, Mckenna Grace
Censur: Tilladt over 11 år

Søndag kl. 14.00 kan du tage børnene med ind og se
Hodja fra Pjort
Nu kommer animationsfilmen om drengen Hodja, der drømmer om andet og mere end at overtage sin fars skrædderforretning til faderens store ærgrelse. Da Hodja får tilbudt et flyvende tæppe mod at hente tæppehandlerens barnebarn, er han fløjet sin vej uden faderens tilladelse og med skarp kurs mod den store by. Hvad Hodja ikke ved, er, at tæppet tilhører sultanen, som vil gøre alt for at få sit magiske tæppe tilbage. – Heldigvis møder Hodja pigen Smaragd, og hun viser ham, hvordan man klarer sig i en stor by til Hodjas begejstring. Desværre er Smaragd også skyld i, at han senere mister tæppet, og derfor som lovet ikke kan bringe tæppehandlerens barnebarn tilbage til landsbyen. Nu er gode råd dyre, for sultanens mænd er også lige i hælene på Hodja og Smaragd….Filmen er baseret på Ole Lund Kirkegaards meget populære børnebog “Hodja fra Pjort” fra 1975, og produceret af M&M Productions, mens Karsten Killerich (“Albert”) har instrueret. Danske stemmer leveres bl.a. af Thure Lindhardt (Hodja), Özlem Saglanmak (Smaragd), Peter Zhelder (Rotten), Kurt Ravn (El Faza), Peter Frödin (Sultan) m.fl.


Længde: 1:21
Instruktør: Karsten Killerich
Skuespillere: Thure Lindhardt, Kurt Ravn, Peter Zhelder, ödin, Özlem Saglanmak
Censur: Tilladt for alle

God weekend i Dragør!

Dragør Turistkontor www.visit-dragoer.dk

 
 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?