Ideen til en bæredygtig natursut har ført til et verdensomspændende væksteventyr for Dragør-brandet Hevea. Her fortæller indehaver og direktør Terese Hoffeldt om den svære vej gennem finanskrisen, der endte med at være en fordel, og om at tænke sin virksomhed globalt, men være placeret lokalt.
I mindst 50 lande sidder der små tykke babyer med en Hevea-sut i munden, og Hollywood-stjerner som Orlando Bloom og Alicia Keys er blandt tilhængerne af mærket, der siden lanceringen i Matas Danmark for snart ti år siden er blevet en global succes.
“Lige nu kan jeg ikke rigtig se, hvor det stopper,” konstaterer indehaver og direktør Terese Hoffeldt, da DragørNyheder.dk kommer på besøg.
Bideringe, taburetter og hundelegetøj
Sutterne har nemlig fået selskab. Bideringe, badedyr, sutteflasker, bolde, bademåtter og hundelegetøj er blot nogle af de produkter, Hevea efterhånden har udviklet af bæredygtigt naturgummi. Der er er også de små taburetter til bløde børnenumser, fremstillet i det træ, naturgummiet udvindes af.
“Hevea betyder naturgummi, så det vil altid være udgangspunktet for vores produkter, men jeg kan sagtens forestille mig, at vi kommer til at brede os over en meget større målgruppe” konstaterer Terese, mens hun viser rundt.
Hovedkvarteret
Oprindeligt er Terese fra Hornbæk, men hun og hendes mand Torben har boet i Dragør siden 2005. Sammen har de to børn. Og selvom Hevea er i hele verden, ligger hovedkvarteret cirka hvor det fra start har ligget: i erhvervsområdet på A.P. Møllers Allé.
“I begyndelsen havde jeg et skrivebord på et kontorhotel i bygningen derovre,” bemærker Terese og peger på et af de andre sorte huse.
I dag fylder Hevea en hel en hel etage. Forrest ligger kontorafdelingen. Bagerst troner et lager af kasser med varer, der skal sendes ud i verden til underleverandørerne. Over alt er der rå betongulve og højt til loftet. Kombineret med de mange produkter til børn i alderen 0-3 år, grønne planter og en stor lyserød reol, giver det stedet sin helt egen stil og charme.
Svær start
Vi sætter os ind i det lille mødelokale, der er uden vinduer og kun oplyst af lamper. Bordet er en gammel dør, og for enden står en vase med en kæmpe buket eksotiske blomster i et vælg af farver. Det lyder som et lykkeligt erhvervseventyr, og sådan føles det også for Terese nu. Endelig. For vejen til succes har på ingen måde nem.
“Jeg fik ideen i 2007, da jeg selv blev mor. Min egen mor døde af kræft ti dage efter, jeg havde født, og min søster foreslog, at jeg skulle lære min datter at bruge sut, så hun nemmere kunne passe hende,” fortæller Terese og fortsætter:
“Plastic har jeg aldrig rigtig været glad for. Det er praktisk og kan være smart, men der er alt for meget af det, og det er hverken godt for vores børn eller vores miljø.”
Mod tendenserne
På en ferie i Italien fandt Terese nogle sutter, der var lavet i naturgummi og blev forelsket i materialet.
“Jeg har en kandidatgrad i marketing fra London og havde først arbejdet for Carlsberg, siden Mars (chokolade red.) i flere år, så jeg så et hul i markedet og en mulighed for at gøre naturgummi mere lækkert og moderne at bruge.”
Terese begyndte at undersøge, om andre kunne være interesseret i produktet.
“Jeg lavede nogle fokusgrupper, og det, jeg fandt ud af, var, at der var to ting, der styrede hvilken type sut, folk valgte til deres børn. Det ene var farver, der signalerede om barnet var en dreng eller en pige. Den anden var, at barnets navn kunne stå på sutten, hvilket også var praktisk i forhold til, når barnet var i institution.”
“Ingen af de to tendenser passede til den sut, jeg gerne ville lave. Farver syntes jeg ikke var foreneligt med et naturprodukt og slet ikke at skrive navn på, men det var en god indsigt, der gjorde, at jeg alligevel fik lavet nogle forskellige designs, der kunne appellere til henholdsvis drenge og piger.”
Sikkerhedsstandarder
Terese begyndte at besøge producenter.
“Naturgummi produceres ikke ret mange steder i verden. Det var enten Sydamerika eller Asien, og da jeg tidligere har rejst meget i Malaysia, fandt jeg en producent der. På det punkt har jeg været virkelig heldig. Jeg bruger stadig den samme leverandør, som også har været med til at udvikle mine produkter.”
Terese havde dog også en del at lære omkring blandt andet sikkerhedsstandarder.
“Jeg havde troet, det ville gå meget hurtigere, men sutter er ikke det nemmeste produkt at starte med, fordi der naturligvis er en masse sikkerhedsforanstaltninger,” konstaterer hun.
Finanskrise
Da produktet endelig var klar til at komme ud på hylderne i 2009, stod der finanskrise i kalenderen.
“Det var et meget dårligt tidspunkt at starte virksomhed på. Samtidig havde jeg fra begyndelsen en ambition om, at mit produkt ikke kun skulle være rettet mod Danmark. Min første aftale var med Matas, hvilket var banebrydende, men det, at jeg samtidig lagde mine kræfter i at tænke globalt, hæmmede mig i min vækst.”
Årsagen til, at Terese ikke bare ville fokusere på det danske marked, er, som hun siger, at hun så sit brand som en del af en livsstil.
“Uanset hvor på jorden du bor, vil du, hvis du har de basale fornødenheder opfyldt, ønske at give dit barn det bedste. Derudover bekymrer mennesker over hele verden sig for miljø og bæredygtighed. Det giver også en potentiel forretningsmulighed.”
Vand på møllen
Under vejs har Hevea givet Terese mange søvnløse nætter også fordi hun besluttede
selv at finansiere sin vækst uden investorer, og hun er flere gange blevet anbefalet at lukke sin virksomhed. I dag kan hun se, at finanskrisen ikke bare har været en udfordring, men også en hjælp.
“Vi har lært at tænke mere over vores forbrug og dets konsekvenser. Det har ført til en masse tiltag omkring miljøet og de hensyn, vi er nødt til at tage, for at vi alle sammen skal kunne være her. Det er vand på vores mølle, og derfor går det rigtig hurtig nu.”
Gazeller og designpriser
To gange har Hevea indtil videre modtaget Børsens Gazelle-pris, der tildeles virksomheder som over en fireårig periode minimum har fordoblet deres vækst. Brandet har desuden modtaget mange internationale priser for flere af sine designs.
Antallet af ansatte er også vokset. Hvor grafisk designer Ida Aastrup, der også bor i Dragør, i begyndelsen var den eneste medarbejdet, er Hevea i dag oppe på ti. En af dem er Tereses mand Torben, der tidligere arbejdede i Kultur- og Udenrigsministeriet, men nu fungerer som Heveas kommunikationschef.
Verden kommer til Dragør
På spørgsmålet om, hvilke fordele Terese ser i at drive sin virksomhed fra Dragør, svarer hun:
“Først og fremmest sparer jeg transporten og kan bruge den tid på min familie. Samtidig er der gode faciliteter her på A.P Møllers Allé, og der bliver taget fine initiativer til at få de forskellige virksomheder til at arbejde sammen. Hevea er også begyndt at involvere sig i lokalmiljøet. Blandt andet sponsorerer vi en optimistjolle.”
Og selvom det normalt er Hevea, der tager fra Dragør ud i verden, går det snart den anden vej. I hvert fald til juni.
“Der kommer 12 af vores 30 distributører fra hele verden på besøg. De skal bo i byen og se hvor vi holder til,” slutter Terese.
