Der sker ting og sager på havnen i disse dage.

Stormflod under overfladen
Vandrør under overfladen sprunget læk. Sent mandag konstaterer HOFOR lækage på vandrør under jorden ved ophalerpladsen i gammel havn. Dragør VVS og Blikkenslager bliver tirsdag akut tilkaldt. Udbedring påbegyndt men det er endnu uklart hvor omfangsrigt arbejdet er og hvor meget rør der skal skiftes. Det kan være op til ca. 25 meters opgravning ifølge Dragør VVS.


Redningsbælte til molen
Sea Services fortsætter reparation af moler i Dragør. Arbejdet er nu nået helt ind til slæbestedet hvor gammel beton repareres over og under vandlinje. Ænderne svømmede uforstyrret rundt og ventede som vanligt på lidt bagerbrød fra venlige forbipasserende.

Havbunden får bank
Arbejdet med etablering af 10 nye bådpladser påbegyndt i forlængelse af Bro 2. Svært tømmer bliver banket i havbunden af et tonstungt flydeslag. Havnens egen tømrer vil stå for det færdige arbejde med de 10 nye bådpladser når stolperne er banket på plads. Hvis nogen undrer sig over høje bankelyde/smæld i og omkring havnen så kommer det fra dette arbejde.

