Ubudne gæster på havnen – pas på din båd!

I disse dage er der fuld gang i forårsklargøringen af både på havnen i Dragør. Men der er grund til at være på vagt når solen går ned.

Foto: DragørNyheder.dk

På havnen i Dragør har der været flere tilfælde af tyverier fra både – ikke mindst påhængsmotorer. Senest i denne uge har politiet været forbi med hundepatrulje i de sene nattetimer og pågrebet mistænkelige personer med lommelygter som lister rundt på havnen.

Foto: DragørNyheder.dk

I øjeblikket bliver mange både gjort klar og det betyder bl.a. også påsætning af drev på motorbåde. Et drev koster rask væk 50.000 kr. og en rustfri stålskrue løber op i over 10.000 kr. Påhængsmotorer på land er et nemt og indbringende bytte for de langfingrede sjæle.

Foto: DragørNyheder.dk

Vær derfor ekstra påpasselig med din båd i disse tider. Der er ubuden aktivitet på havnen i nattetimerne. Sørg for at sikre dine genstande bedst muligt – og lad ikke båden stå for længe på land med påmonteret drev, skrue eller påhængsmotor.

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?