Fra mandag den 28. maj til fredag den 1. juni om morgenen vil Møllevej være spærret om natten.
Det er HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, der skal sørge for at lægge nyt spildevandsstik ind på en ny grund på vejen, og arbejdet fylder så meget af vejarealet, at det er nødvendigt at lukke Møllevej.
Fodgængere og cyklister kan dog god passere. For ikke at forstyrre trafikken ind og ud af Dragør er det sammen med kommunen besluttet at udføre arbejdet om natten.
Busser vil være omlagt
Busser vil være omlagt ad Fælledvej/Bachersmindevej i retning mod Dragør og Hartkornsvej/Kirkevej mod København de fire nætter.
Aften/natarbejde
Arbejdet starter klokken 19.00 om aftenen og fortsætter frem til klokken 06.00 om morgenen på alle hverdage i næste uge (uge 22).
Efter de fire nætter forventer HOFOR, at resten af arbejdet kan udføres uden at genere trafikken.
HOFOR beklager at skulle forstyrre Dragørs borgere om natten, men det er desværre nødvendigt, for at undgå at morgentrafikken går helt i stå.