Indsamlingen nåede op på cirka det dobbelte af sidste år, men Stafet for Livet stafetten handler om meget mere end penge. Det er også en stærk hyldest til livet, følelsen af fællesskab og en måde at ære både dem, der er kræftramte lige nu, dem der blev raske og dem, vi har mistet.
Reportage af Pia Melander Guilbert
Som en varm dag med både regn og sol, akkompagnerer vejret på bedste vis årets Stafet for livet, der begynder med designer Karen Simonsens åbningstale lørdag kl. 12 i skolegården på Dragør skole. Karen Simonsen er ambassadør for Kræftens Bekæmpelse og fortæller en fin, varm historie om, hvordan hun selv har mistet sin mor til kræften. Hun taler både om chokket over, at hendes altid så sunde mor, pludselig blev uhelbredeligt syg, men også om, hvordan det har lært hende at være mere i nuet og leve det liv, hun gerne vil.
Efter en smuk trompetfanfare slipper de 36 fightere (tidligere og nuværende kræftramte red.) iført gule T-shirts, hver en ballon, der stiger op i den blå himmel, og så indledes 24 timers stafet med en fighterrunde på et-kilometerruten.
En fest for børn
Stafet for livet bliver afholdt over hele verden. Det er i år sjette gang, Dragør er med. DragørNyheder.dk møder Mia Beenfeldt Bahnson og Britt Mariegaard, der de sidste tre år har været med til at arrangere stafetten.
Hvorfor har I valgt at være med som frivillige?
Britt Mariegaard: “Fordi det er et fantastisk arrangement, hvor der bliver sat ord på det med at have kræft, og der også er plads til at græde lidt. Begge vores mødre er døde af kræft, og så føles det meget meningsfuldt at være med til at gøre en forskel.”
Mia Beenfeldt Bahnson: “Ja, her er en helt særlig, kærlig stemning. Jeg har mine børn med, og de løber bare rundt, uden man skal være nervøs for, hvad der sker dem. Alle passer på hinanden, og de har en fest.”
Er der noget, I særligt vil fremhæve ved årets stafet?
Britt Mariegaard: “Cykelholdet Skagen-Dragør er jo noget nyt i år. De har virkelig været med til at løfte stemningen”.
Mia Beenfeldt Bahnson: “Den årlige lysceremoni skal også fremhæves. Man køber en lyspose og tegner eller skriver en hilsen på den, og klokken 22.30 bliver poserne med lys i sat ud i skolegården, og så står vi en hel masse mennesker samlet, musestille og mindes, mens der bliver krammet og grædt lidt. Det er så smukt.”
Griner og græder sammen
For at deltage i stafetten, skal man stille op med et hold. På nogle hold er deltagerne de samme år efter år. Andre hold er åbne, så enhver kan melde sig til. Hvert hold betaler 100 kroner for at deltage og har en pavillon opstillet i skolegården. Holdene har skaffet sponsorer, og tjener penge ind til det gode formål både ved at gå runder af henholdsvis en-kilometer og tre-kilometer ruten, og ved at afholde konkurrencer i løbet af dagen.
Et af holdene er Dragør Super Team. Holdkaptajn Steen Jørgensen fortæller, at holdet oprindeligt er et gammelt fodboldhold, som med tiden er blevet udvidet med venner og familie.
“Vi er næsten 80 vidt forskellige mennesker, som har skaffet en masse sponsorer og i løbet af dagen holder vi blandt andet flødebollekonkurrence og lykkehjul,” forklarer han.
“I løbet af de fem år, vi har været med, har vi desværre også mistet to medlemmer til kræften. Den ene er Hanne, som var en nær veninde. Den anden er Michael, som jeg spillede fodbold med. Dem mindes vi også, når vi er sammen, og det er det vigtigste ved stafetten – at kunne grine og græde sammen.”
En blomstrende pavillon
Længere nede i gården står Dorthe Albinussen og smiler. Hun er kaptajn for holdet Venner for Livet, hvis pavillon næsten ligner en hel blomsterforretning. Første gang, Dorthe var med til stafetten, havde hun sin kræftsyge mor med.
“Det år gik min mor gik fighterrunden. Næste år var hun så syg, at min søster tog hjem og hentede hende og kørte hende en runde i kørestolen. Nu er begge mine forældre døde, og mine søstre og jeg har fået foretaget operationer for at forebygge arvelig kræft. Kræft har været en del af min hverdag i mange år, men i øjeblikket er der ingen, der er syge i familien. Det er så dejligt,” konstaterer Dorthe og tilføjer, at den regnbyge, der kom lige før, fik hende til at tænke på sin far: “Han sagde altid, at regnen kom, for at det ikke skulle støve.”
Fightermiddag
Det er blevet først på aftenen. Om lidt ankommer de 48 cykelryttere, der er kørt fra Skagen til Dragør over tre dage for at samle penge ind til stafetten. Inde i gymnastiksalen bag fighterpavillonen er forberedelsen til årets fightermiddag i gang, laks med pasta lavet af Restaurant Beghuset. Fighterne er de eneste deltagere, som ikke skal betale for at være med. De er stafettens VIP-medlemmer.
Efter cykelholdet har været på scenen og overrække en check på 205.000 kroner, sætter fighterne sig til bords. Resten af aftenen er der livemusik, indtil lysceremonien klokken 22.30. Da stafetten slutter søndag formiddag klokken 12, har de i alt 824 deltagere tilbagelagt 8500 kilometer, og der er blevet indsamlet over 400.000 kroner, hvilket er næsten dobbelt så meget som sidste år. Og vi, der var med, kan vende tilbage til hverdagen med minder om en fest, hvor der både var plads til det sjove og sørgelige, sorg, savn, håb og følelsen af at vi sammen er stærkere i kampen mod kræften.
Læs mere om Stafet for Livet på deres hjemmeside her
Du kan også se mere på Facebooksiden for Stafet for Livet her
.gif)