Danske jordbær

Spis jordbær hver dag ?
Et tydeligt tegn på, at det er blevet sommer, er de danske jordbær. Sæsonen er i fuld gang, og findes der noget bedre end et nyplukket helt rødt og sødt jordbær?

Perioden, hvor vi kan få fat i de små fine skønheder, er meget kort. Derfor er det bare om at nyde dem så ofte som muligt.

Jordbær indeholder store mængder c-vitamin, der kan f.eks. kan hjælpe med at holde forkølelse for døren.

Her får du et par bud på, hvordan jordbær kan nydes.

Min favorit er friske danske jordbær med flødeskum og revet mørk chokolade. Men jeg holder også af at spise dem som snack, helt som de er. Er du mere til jordbær med et drys sukker og fløde?

De friske jordbær kan også koges til grød. F.eks. jordbærgrød, jordbær-/rabarbergrød eller rødgrød. Eller hvad med at lave en god marmelade eller jordbærsaft?

En af mine yndlingskager er jordbærtærte. Jeg prøver at passe på med at spise for meget sukker. Det er der flere grunde til, og en af dem er at holde blodsukkeret stabilt. Derfor finder du opskriften på sukkerfri (og glutenfri) jordbærtærte med mazarinbund på min hjemmeside. Den smager himmelsk.

Jordbærtærte med mazarinbund. Tryk på billedet for at få opskriften.

Kagen smager allerbedst med danske jordbær, så måske skal der serveres jordbærtærte i morgen på Grundlovsdag eller i weekenden?

En mere simpel måde at tilberede friske jordbær på er at dyppe dem i chokolade. Det hører en hver sommerfest til og kan nydes med et glas iskolde bobler, men de kan også sagtens udgøre det traditionelle fredagsslik.

Men jordbær kan andet end at spille hovedrollen i kager og søde sager. Prøv f.eks. at bruge dem i salater. Der gør de sig også rigtig godt her i sommervarmen.

Prøv at lave en salat af spæde spinatblade, avocado og friske danske jordbær i skiver. Drys eventuel salaten med ristede pinjekerner. Hvis salaten skal være mere fyldig, kan der suppleres med friske grønne asparges og/eller agurk.

Vidste du, at der i Dragør er mulighed for selv at plukke jordbær. En aktivitet som børn elsker. Husk der skal fløjtes samtidig.

Du er meget velkommen til at følge min Facebookside, hvor jeg flere gange om ugen kommer med ideer og inspiration til sund mad med fokus på den gode smag.

Du ønskes en rigtig god uge med masser af madglæde.

Mette Forman
Madblogger
www.dethandlermestommad.dk

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »