Høj sol og varme tiltrækker med det samme mange borgere til den nye flotte badebro ved fortet.
Den gamle badebro var så nedslidt, at den ikke længere kunne vedligeholdes. Derfor blev det i 2017 besluttet at afsætte 1.5 mio. kr. til at etablere en ny badebro, som samtidigt skal kunne holde til at stå ”ude” hele året, fremfor at bruge mandetimer på at skulle stille den op om foråret og tage den ned om efteråret. For at kunne håndtere flytningen, var den gamle badebro udført i lette materialer og i mindre stykker. Det er der nu lavet om på med den nye badebro. Den er bygget i kraftige og robuste materialer, der kan holde til det danske vejrlig. Tidligere har også Dragør Søbad gennemgået en omfattende renovering.