Dragørpige ny PR-frontfigur i dansk mode brand

Dragørpigen Sofie Holst Nyvold er ny PR-frontfigur i det fremadstormende danske modebrand Minimum. Modebrandet har valgt at tage PR-relateret arbejde in-house, hvor de vil arbejde på at skabe et tættere og mere tillidsfuldt forhold til pressen for at styrke brandets univers, forklarer Josef Lützen, CCO hos Minimum.

Sofie Holst Nyvold tiltræder stillingen med bred erfaring og har senest være PR-coordinator hos By Malene Birger.

I den forbindelse har Miminum per 1. juni 2018 ansat Sofie Holst Nyvold, der fremover skal være brandets pr-frontfigur. Seneste har hun været PR-coordinator hos By Malene Birger, men nu får hun titlen PR- & expression responsible hos Minimum, hvor hun bliver ansvarlig for at opbygge relationer til magasiner, stylister og influencers.

Sofie Holst Nyvold skal sikre en rød tråd i Minimums stil og dermed skabe et ensartet udtryk i blandt andet kampagnebilleder, sociale medier og e-commerce. Sofie har base i København, hvor Minimum via kontor og showroom vil drive de daglige PR-aktiviteter for at synliggøre brandet i København og i udlandet.

Spørger man Sofie Holst Nyvold, ser hun frem til de udfordringer hos virksomheden:

”Minimum har et enormt potentiale og er en sund virksomhed med dedikerede mennesker bag. Jeg ser frem til at være en del af en ny spændende rejse, hvor jeg vil gøre mit bedste for at få brandet til at blomstre.”

Sofie Holst Nyvold er for mange et kendt ansigt i Dragør. Skoletiden foregik på Nordstrandskolen og interessen for mode startede tidligt med job hos Charlotte R på Kongevejen inden turen gik videre til større udfordringer hos bl.a. By Malene Birger, Illum, Day Birger et Mikkelsen og nu som PR-frontfigur i Minimum.

Tillykke til Sofie Holst Nyvold med det nye spændende job.

 

Seneste artikler

Gymnasieelever til kinesisk efterårsfest

På Ørestad Gymnasium kan eleverne vælge kinesisk som valgfag. Det er atypisk at kunne studere kinesisk allerede i 1.g. Men gymnasiets elever er ikke i tvivl; kinesisk er et spændende fag, der åbner mange døre. I september var kinesiskelever fra 1.g til efterårsfestival i Kinesisk Kulturcenter, hvor de fik anledning til at prøve deres kundskaber af i praksis.

 
 

Fik du læst?