Ikke mange ved, at der i Dragør fra 1890 til 1930 var en kunstnerkoloni, som vi kender
det fra Skagen og Kerteminde. Byens uspolerede gademiljø med de tætliggende huse og snævre gader appellerede til kunstnere, som søgte autentiske motiver til deres kunst. Den kystnære beliggenhed havde allerede tiltrukket marinemalere, f.eks. C. W. Eckersberg.
Med en ny generation af malere, som havde fokus på naturens lys og skiftende vejrforhold, blev små byer som Skagen og Dragør oplagte mål.
Dragør Lokalarkiv har i 2016 udgivet et hæfte i anledning af udstillingen ”Kunstnerkolonien Dragør” på Wiedergården, Dragør i maj 2016. Du kan læse hele historien her.
Dragørs kunstnerkoloni
Dragørs kunstnerkoloni indledtes af malerne Christian Mølsted, Viggo Johansen, Carl
Wentorf og Vilhelm Arnesen samt forfatteren Henrik Pontoppidan.
Lige efter 1900 kom næste generation af kunstnere til Dragør. To grupperinger falder i
øjnene. Unge, kvindelige kunstmalere fandt tilsyneladende et frirum her. Og så kom mange kunstnere med relation til den konservative ”Foreningen for National Kunst”.
Efter 1930 tyndede antallet af kunstnere i gadebilledet ud. Der er dog stadig den dag i dag kunstnere blandt Dragørs indbyggere.
Det var ikke kun antallet af kunstnere som steg i perioden. Det gjorde antallet af
landliggere også. Det var ikke alle kunstnere, som brød sig om de forstyrrende landliggere. Nogle søgte til de mere fredelige dele af byen. Billedhuggeren Nanna Johansen slog sig ned i Nørregade og delte hus med malerinden Olga Lau.
Læs hele historien og se de mange smukke motiver ved at følge dette link