Flere piloter vil fremover have base i Københavns Lufthavn

De skandinaviske langdistance-ruter er i vækst for flyselskabet Norwegian. Derfor åbner selskabet en ny base i København, der skal huse cirka 80 langrutepiloter. Basen åbnes til oktober i forbindelse med opstarten af vintersæsonen 2018/2019 og skal servicere Norwegians skandinaviske langdistanceruter, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Foto: Norwegian

Norwegian opretter 80 nye pilot-stillinger i København, når man til oktober efter planen opretter en ny base for de lange ruter ud af Skandinavien. Selskabets øvrige langdistancebaser er placeret i Amsterdam, Paris, Barcelona, London, Rom, Milano, New York, Los Angeles, Fort Lauderdale og Bangkok.

– Det er naturligt for os at etablere en base for piloter i København med den størrelse, som vores skandinaviske langdistanceoperation i dag har. Basen i København vil bidrage til at forenkle og styrke vores forretning og skabe lokale arbejdspladser, siger HR-direktør i Norwegian, Helga Bollmann Leknes.

Norwegian har i dag godt 500 ansatte på den eksisterende base i København, der primært servicerer de korte, europæiske ruter. Af de godt 500 ansatte er knap 200 piloter.

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?

I cirkus med corona-pas

Nu kan familien komme i cirkus med corona-pas. Cirkus Baldoni gæster Dragør og Tårnby i maj. Forestillingen ‘Det for Vildt’ starter sin landsturné i morgen

Læs mere »

Go’morgen Amager

Søndag 9. maj – solen står op kl. 05.10 og går ned kl. 21.02. Dagen tiltaget med 08.50 minutter. Månen er aftagende – to dage til nymåne. Vejret:

Læs mere »