Dragør Blodbad: Blodig start for den nye badebro ved Fortet

Den nye badebro ved Dragør Fort var længe ventet da den for 14 dage stod klar og kunne byde badehungrende gæster velkommen. Imidlertid har broen fået en blodig start på sit nye liv.

 

Privatfoto

Torsdag aften var Mette-Marie Johannsen med sin ni-årige datter og fem-årige søn taget ned for at bade på den nye badebro da datteren Celine pådrager sig en dyb flænge i hælen efter mødet med metaltrappen på badebroen.

Privatfoto

“Min datter svømmede hen til trappen, gik to skridt og gik ned i vandet igen for at svømme over til mig da hun pludselig skreg op. Hun rammer trappen under vandet og får skåret hælen op”, fortæller Mette-Marie Johannsen til DragørNyheder.dk

14 dage går der før Cellina må bade igen. Privatfoto

Det viste sig senere at datteren havde fået skåret sin akillessene op og måttes sys med tre indvendige sting og seks udvendige sting efter mødet med badetrappen.

– De sagde, at vi var heldige, at den ikke var blevet skåret helt over. Det kunne have være meget mere alvorligt, siger Mette-Marie Johannsen.

 

Opråb på Facebook

Mette-Marie Johannsen skrev senere på aftenen et indlæg i Facebook-gruppen DragørNyheder for at advare andre brugere om at være opmærksomme på problemet. Indlægget skabte hurtigt stor debat og flere politikere har nu lovet at se nærmere på problemet med metaltrapperne på den nye badebro.

De omdiskuterede metaltrapper på den nye badebro. Foto: DragørNyheder.dk

9-årige Cecilie er ikke den første der kommer til skade på de nye trapper og ligeledes har der været debat i forhold til at den nye badebro ikke er handicap-egnet.

Mette-Marie Johannsen håber at debatten vil medvirke til at Kommunen hurtigt får set på problemet og finder en løsning så der ikke er flere som kommer til skade.

Debatten og sagen har allerede fundet vej til Lorryland hvor TV2 Lorry i dag ligeledes bringer en stor artikel om blodbadet i Dragør.

– Sidste år faldt min hustru på stenene og brækkede en finger. Men vi pakker ikke stenene ind i vat, fordi én person kommer til skade. Vi vurderer, hvad kan vi gøre – og om det er et uheld. Jeg har sat forvaltningen i gang med at kigge på det her, så vi ikke oplever ulykker, som den her, siger Eik Bidstrup til TV2 LORRY.

Han pointerer, at Søbadet tæt ved har de samme metalstiger, men her er der ikke sket noget.

– Alternativt må vi lukke badebroen og Søbadet hele sommeren, men det er heller ikke en løsning. Er der skarpe kanter, så må vi ordne det. Jeg håber, at vi kommer sommeren igennem uden ulykker, siger han.

Broen erstattede en gammel træ-badebro, der efter mange års tro tjeneste, ikke længere kunne vedligeholdes. Den nye har metalstige, så den kan stå ude hele året rundt, siger borgmesteren til tv2 lorry.

“Det er klart, at når der sker ulykker – ligemeget hvem og hvad – så er vi opmærksomme på det. Vi er ikke klar over, om der er nogle farlige forhold, eller om det var et uheldigt uheld. Det sker jo også. Vi vil gerne vide så meget som muligt om ulykken, så vi kan forbedre forholdene”, siger han endvidere til TV2 Lorry

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?