Månedens Amagerbutik ligger i Dragør

En skønt mix af nyt og gammelt var det der skulle til for at Brugskunstbutikken Laura Ella på Kongevejen i Dragør løb med titlen som månedens Amagerbutik for juni. Med æren og titlen følger også en kontant pengepræmie på 10.000 kroner.

Månedens Amagerbutik. Foto: DragørNyheder.dk

Bag Månedens Amagerbutik står Amager Bladet og Danske Bank og går i sin enkelthed ud på, at man kan indsende sin nominering eller anbefale en butik på Amager, hvorefter et dommerpanel bestående af Amager Bladets chefredaktør og salgschef sammen med Danske Banks filialdirektør på Amager udvælger månedens vinder, som honoreres med en flot omtale og en kontant pengepræmie på 10.000 kroner.

Helle Hende åbnede Laura Ella i 1998. “Forretningen er et skønt mix af nyt og gammelt i et bevidst rodet sortiment som man ikke kan shoppe på nettet”, skriver Amager Bladet i dagens udgave.

Foto: DragørNyheder.dk

Tillykke til Laura Ella med kåringen som Månedens Amagerbutik i Juni. DragørNyheder.dk var en smut forbi på dagen, men Helle var ikke hjemme så vi måtte nøjes med et billede af forretningen.

Seneste artikler

Fik du læst?