Din hjerne er faktisk slet ikke gearet til forandringer. Derfor falder nytårsforsætter eller nye, gode efterårsvaner lynhurtigt til jorden. Lær at snyde hjernen med Kaizen-metoden, og kom i mål med det efterår, du drømmer om.
Af Camilla Lærkesen
Der er lidt årsskiftestemning, når sommeren lakker mod enden. Vi drager tilbage på kontoret og på skolebænken med store ambitioner og små topmaver. Nu skal det være slut med vaffelis og vin til maden. Hedebølgen har lagt sig, og vi returnerer til vores respektive løberuter, træningscentre og holdtimer med fornyet energi og forringet kondition. Nu skal der ske noget! Vores gode vaner skal genetableres. Vi skal tidligt i seng og holde op med at snooze om morgenen, vi skal spise grøntsager og lave hjemmelavet mad. Vi skal lave madplaner og huske at tjekke netbank. Og så sker der noget. Det samme som ofte sker en uges tid inde i januar. Hvad sker der? Ingenting. Og det er problemet.
Hjernen er ikke gearet til store forandringer
Hjernen kan godt lide rutiner. De holder os i live. Hvis vi gør præcis det samme, som vi gjorde i går, så overlever vi nok også i dag, tænker urhjernen. Mens vores mere rationelle del af hjernen godt ved, at det faktisk ville købe os flere gode år i den anden ende, hvis vi snørede løbeskoene og kom afsted, så ser urhjernen enhver form for afvigelse fra rutinen som en trussel. Og når vi udsættes for en trussel, aktiveres kæmp-eller-flygt-reaktionen – som lukker ned for vores rationelle del af hjernen. Det er en ond cirkel. Det var hensigtsmæssigt, dengang det var rovdyr, der udgjorde den største trussel. Det er mindre hensigtsmæssigt, når truslen er et par Adidas-sko.
Snyd hjernen med Kaizen-metoden
Kaizen er betegnelsen for en metode, hvor man omlægger sine vaner gennem så små skridt, at hjernen ikke når at opfatte forandringen som en trussel. Kaizen betyder forbedring på japansk. En samuraikriger skulle forbedre sin stil gennem hele livet, og deres træning var tilrettelagt sådan, at de dag for dag hele livet igennem blev en anelse bedre til at kæmpe. Tricket med Kaizen er, at din hjerne bedre kan acceptere forandringer, når de sker i små skridt fremfor radikale ændringer, og at en lille smule forbedring hver dag på sigt vil give store resultater.
Lad os bare holde ved løbeskoene for at tage et eksempel. Du har besluttet, at du skal i gang med at løbe igen. Fem kilometer. Det løb du nemt, sidst du var i form. Men på din første tur, kan du knap nok klare de første to, inden du skuffet kravler hjem og lader løbeskoene stå på hylden. Første tur tilbage på stierne blev et nederlag, og du har ikke lyst til at tage af sted igen og blive bekræftet i din dårlige kondition. Nu er det blevet et uoverskueligt projekt. Du kan ikke komme afsted, fordi det svidende nederlag ligger på lur til næste gang, og det bliver aldrig bedre, så længe du ikke kommer afsted. Din hjerne bekræfter, at det er et stort og farligt projekt, du har gang i, og tyngdekraften bliver pludselig meget stærk i hjørnesofaen.
Sådan bruger du Kaizen-metoden
- I morgen finder du løbeskoene frem og stiller dem ud i entreen. Det var ikke så farligt, vel? Din indre vagthund i urhjernen løfter lige hovedet og kigger op, men lægger sig til at sove igen, når du ikke lader til at have fået flere tossede ideer med de løbesko.
- Dagen efter tager du løbetøj på, snører dine løbesko, går ud gennem døren. Og så ind igen.
- Dagen efter igen spadserer du rundt om blokken i dit løbetøj.
- Dagen efter det løber du måske rundt om blokken i dit løbetøj.
Og sådan fortsætter du. Måske laver du trin 2 hver dag i en uge til din hjerne har vænnet sig til den nye rutine. Lyder trinene så små, at det bliver helt latterligt? Det er faktisk meningen. Hele pointen med Kaizen er, at de første små skridt er så små, at de ikke kan mislykkes. Du er dømt til succes, når målet ikke er større end at tage løbeskoene på – og af igen. Om en uge har du en fast vane, hvor du tager løbetøj på en gang om dagen og bevæger dig udenfor. Dermed er du meget tættere på målet end dengang, du altid startede på mandag.
