Det er nu du skal samle dine frø!

Hvis du får fat en god tomat, så gem frøene, og så tomatfrøene næste år. Så ved du hvad du får. Og i øvrigt kan du tage frø af de fleste grøntsager, eller du kan på internettet opsøge frøsamlere der sælger frø af særprægede grøntsager.

Eksempler på høsten i 2018. Øverst til venstre en bøftomat fra Italien, ved siden af den en gulgrøn tomat kaldet Green Zebra købt hos Camilla Plum, og øverst til højre en blommetomat købt i Sverige i et supermarked for nogle år siden. Nederst en gul tomat fra Peloponnes i Grækenland, derefter to cherrytomater, Favoritta og Green Grape, indkøbt i tomatgartneriet Toftegaard, og nedrest til højre en stor dråbeformet bøftomat fra Grækenland. Foto: Jens Breinholt Schou (DragørNyheder.dk)

Kan man det?

Hansen havde i 1980´erne gårdsalg af tomater i en bod på Møllegade i St. Magleby. Han solgte tomater, som han selv dyrkede i sit store drivhus. Et år havde han nogle særlige store og velsmagende tomater i boden, og han fortalte mig at det da var frø af tomater han havde taget med hjem fra sin ferierejse til – jeg husker ikke hvor. Pointen var at han bare havde taget nogle frø med hjem fra en tomat han godt kunne lide, og så havde han en rigtig god tomat til salg næste år. Min reaktion var: ”Kan man det?” Og svaret var: ”Jamen det er sådan man dyrker tomater og andre grøntsager, man tager frø, og sår dem så næste år!” Han vidste det, for han avlede også selv blomkålsfrø i stor stil på sine marker rundt om Hollænderhallen, og frøene solgte han til et frøfirma.

Men man skal dog passe på sine frø, for grøntsagsplanter er ikke nødvendigvis frøstabile. Fx kan bier krydsbestøve tomaterne, og så står man med en ny sort. Den kan være bedre; men den nye sort kan også have en ringere kvalitet! Det vidste de gamle gartnere på Amager, og det holdt de øje med.

Den simple måde at gemme tomatfrø på

Tag frø fra en tomat du godt kan lide. Skyl frøene i en sigte, og læg dem på en lille underkop. Der er et lag gelatine rundt om hvert frø, så du skal sørge for at skille dem ad. Næste dag kan du skrabe frøene af underkoppen. Kom så frøene i en lille papirpose og opbevar dem tørt til marts næste år, hvor du sår til næste års høst af tomater. Hvis du falder over en rigtig god tomat på en rejse, så læg bare frøene enkeltvis på et stykke papir, så simpelt kan det også gøres. Tjek selv bøger eller internettet om dyrkningen af tomater.

Fra selvforsyning til globalt frømarked

Engang var frø en vigtig bryllupsgave på Amager. Grønsagsavlerne var selv frøavlere, og de var selvforsynende med frø. I slutningen af 1800tallet kom der så egentlige kommercielle frøfirmaer i Danmark. Engang var der også lokale frøfirmaer på Amager, fx lå der i perioden 1934 – 1965 en frøforretning, A. Hansen Amagerfrø på Amager Landevej 101. I dag er de fleste frøfirmaer store aktører på verdensmarkedet, for den globale konkurrence på grøntsagsfrø er meget stor. Men de danske producenter af frø kan fortsat klare sig på visse arter, fx dækker danske frøavlere i dag ca. 70 % af verdensmarkedet for spinatfrø. Det fortalte Direktør Palle Sørensen, Vikima Seed A/S, i en artikel om “Er Danmark et havefrøland?” fra 2005.

Historien om den lidt usædvanlige bryllupsgave på Amager kan bl.a. læses i en artikel om ”Amagerlandets Produktion” fra 1939 og historien fortælles her af formanden for Amagerlands Planteforening, J. P. Svane. Han fortæller at Amagerne selv dyrkede frø på frøstammer der var en slags familieejendom, og frøene gik så i arv når de unge giftede sig.

”Selvfølgelig er historien om bryllupsgaven sand” siger Dirch Schmidt på Fælledgården i St. Magleby, da jeg spørger ham om han kender den skrøne. For de gamle hollændere på Amager var det helt afgørende selv at sørge for gode frø, og dem fik man fra familien og venner. Og han siger at det var grøntsagsfrø af frø som hollænderne selv havde bragt med sig fra Nederlandene da de i 1521 kom til Danmark for at producere grønsager til hoffet og til københavnerne, ”For hvor skulle de ellers have fået grøntsagsfrø fra i Danmark i 1521?”

Grønkål af sorten Høj Amager. Den er en del af Amagermuseets samling af gamle grøntsagssorter, og det er en variant der er blevet fremavlet på Amager. Grønkål er en af de grøntsager der har været dyrket i Danmark siden middelalderen før hollænderne, og den blev også dyrket på Amager. Foto: Jens Breinholt Schou (DragørNyheder.dk)

Sikre frø eller mangfoldighed

I dag er det altså nemmer at få fat i grøntsagsfrø. Både supermarkeder og planteskoler udbyder et sortiment af afprøvede og spiredygtige frø. Men alligevel er nogle af os interesseret i selv at skaffe frø.

På den ene side gør frøfirmaerne et stort arbejde for at sikre frø og for at udvikle nye varianter af frø. Fx fortæller samme Dirch Schmidt at han, lige som andre gartnere, har deltaget i forsøg med nye frø. Typisk får gartneren udleveret en række frøposer, fx 20 forskelle poser, og han skal så teste frøene – uden at vide noget om frøene. Dirch fortæller at han oplever at det tidlige var formålet at finde frøsorter der gav et stor udbytte; men i de seneste 10 – 15 år har formålet oftere været at finde frem til frøsorter der gav grøntsager, fx ærter, med god smag. Det lyder som en god nyhed, selv om det kan være svært for os forbrugere lige at finde de nye sorter på markedet. Ofte konkurrerer supermarkeder nemlig mere på pris end på særlige kvaliteter: ”Frugtmarked – Altid til fast lav pris”, stod der fx i en tilbudsavis i sidste uge fra et stort supermarked. Måske afspejler det også at de fleste af os i Danmark tænker mere på pris end på kvalitet?

På den anden side er der de sidste 10 – 15 opstået en interesse for at bevare ældre frøsorter. For selv om nye sorter kan have nogle særlige kvaliteter, så kan man også miste noget af de gamle sorters særpræg. Det kunne fx være at en ældre sort havde en særlig kvalitet, som vi ikke havde forventet. Fx offentliggjorde forskere fra Aarhus Universitet i 2015 resultatet af en undersøgelse af smag og bitterhed i kål og rodfrugter, og deres forsøg tydede på at jo mere bittert og stærkt en rodfrugt eller kåltype smagte, jo sundere var den.

I den forbindelse blev Hanne Lakkenborg Kristensen, der er forskergruppeleder på Aarhus Universitets Institut for Fødevarer spurgt om hvorfor supermarkederne så ikke bugner af den type grøntsager, når de bitre grøntsager er så sunde? Og hendes svar var, ifølge dagbladet Politiken, at en stor del årsagen ligger i den udvikling, dansk landbrug har gennemgået, lige siden Christian II inviterede hollændere til Amager tilbage i 1500-tallet. De var førende indenfor grøntsagsavl og indførte en lang række forskellige sorter af grøntsager, som de danske bønder skulle tage ved lære af. Det seneste århundrede har fokus mere været på de sorter, der giver det størst mulige udbytte til landmændene og er mest modstandsdygtige over for sygdomme og skadedyr. Parametre som kvalitet, smag og sundhedsværdi er kommet i anden række, hvilket løbende har mindsket mangfoldigheden i udvalget af grøntsager: ”Sådan har udviklingen været for mange af de grove grøntsager, vi kender i dag. Det kræver, at de store frøfirmaer, landmændene og de store kæders indkøbere ser et marked for de anderledes sorter, hvis de skal ud til forbrugerne igen.”.

I formuleringen ” frøfirmaer mm. ser et marked” ligger nok en forsigtig markering fra forskeren. For der skal både være anderledes sorter på markedet; og så skal der skal være nogle kunder der køber varerne på markedet. Så igen, kan man spørge om vi forbrugere ikke også har et ansvar, et ansvar for at efterspørge de anderledes sorter?

Lollandske rosiner er en sort ærter der var berømt allerede i 1700tallet. Den omtale i en af tidens kogebøger og anbefales fx til supper. Den er god til tyk ærtemos, og vi har i Salte- og røgelauget ved Amagermuseet serveret den med sardeller! Den tykke ærtemos kan også servers som tynde stegte stykker – en nordisk version af stegt polenta eller stegt vandgrød! Foto: Jens Breinholt Schou (DragørNyheder.dk)

Frøsamlere og gamle grøntsagssorter

Der findes et helt særligt museum for frø i Svalbart, mest for professionelle. Her har organisationen NordGen gennem de sidste 30 år indsamlet genetisk materiale, herunder ca. 650.000 grøntsagsfrø, for at sikre en genetisk mangfoldighed for eftertiden. Og NordGen leverer gratis frø til havebrug og landbrug. Man skal blot kunne dokumentere, at man har noget seriøst at bruge dem til. (Læs evt. mere på www.nordgen.org)

Amandas Høje Ærter er en god gammel sort ærter fra organisationen Frøsamlerne. Frøene er taget fra ærter i år, 2018. Frøene giver store søde ærter, der ikke bliver melede når de er store. Den er god i en have, men ikke velegnet hos en handelsgartner da planten bliver ca. to meter høj og kræver støtte. For dagens gartnere foretrækker lave sorter. Frøsamlerne formidler frø via hjemmesiden www.frøsamlerne.dk.
Foto: Jens Breinholt Schou (DragørNyheder.dk)

Hvis du vil vide mere om det dilemma der ligger i valget af frø, nye eller gamle, så kan fx besøge Frilandsmuseet på deres Gamle Sorters Dage, på Kongevejen 100, Kongens Lyngby, lørdag og søndag den 29. og 30. september – aktiviteter ml. kl. 11 og 15.

På Frilandsmuseet dyrker de gamle sorter af frugt, korn og grøntsager, der måske kan blive moderne igen. Museet mener at flere af dem viser sig både at smage godt og være gode at dyrke økologisk. Det hele foregår ifølge museet på museets herregård (nr. 25) i den nordlige del af museet med indgang fra I.C. Modewegsvej i Brede.

(Du kan læse mere på Frilandsmuseets hjemmeside: https://natmus.dk/museer-og-slotte/frilandsmuseet-det-gamle-danmark/det-sker/for-haveelskere-gamle-sorters-dage/)

 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?