En bid af Dragør: Kokkedyst på havnen hylder lokale råvarer

I kølvandet på ’Sildens dag’ næste weekend den 25. august, konkurrerer seks kokkeelever med lokale økogrøntsager og fisk på Dragør Havn. Elevene nyfortolker fish and chips og komponerer en signatur-ret – frit efter eget hoved.

Deltagerne får på forhånd intet at vide om, hvilke råvarer de får og de arbejder under mærkbart tidspres. Svedperlerne skal nok piple frem under kokkehuerne, når mini-Masterchef sætter i gang og deltagerne løber efter fisk og grønt, komponerer en menu og præsenterer to appetitlige retter til dommerne.

Friske råvarer bliver helt centrale i dysten søndag den 26. august på havnen i Dragør. Foto: Hotel og Restaurantskolen

Hele dagen er en hyldest til de dygtige fødevareproducenter og fiskere vi har i Dragør og den er sat i stand af Dragør kommune, Sildens Dag, Dragør Erhverv og Hotel- og Restaurantskolen. Så folk får øjnene op for flere af de lækre, lokale råvarer.

Gildet skydes i gang søndag den 26. august kl. 10:00, baren åbner, jazzen flyder og der er frit udsyn til kokkeelevernes stationer. For de sultne stiller Dragør Madmarked med fire spændende streetfood-vogne.

Første ret lander på dommernes bord kl. 12:30 og tallerkner strømmer ind med ti minutters mellemrum. Vinderne kåres kl. 15.

Der bliver kamp til stregen når kokkeleverne dyster for at trylle friske lokale råvarer om til en nyfortolkning af “Fish & Chips”. Foto: Hotel og Restaurantskolen

Sildens dag, Danske Bank og Slagter Møller har sørget for generøse præmier til de tre bedste elever, så der er lang mere på spil end bare æren.

 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?