Bodil kom til Dragør!

Den folkekære skuespiller Bodil Jørgensen var i ugens løb på besøg i Dragør, hvor hun underholdt 150 Dragør borgere. Bag invitationen stod Benny Gyngsø, formand i foreningen Glemmer Du.

Af Benny Gyngsø

Dette fantastiske menneske Bodil Jørgensen gav i onsdags 150 Dragør borgere i Wiedergårdens festsal en oplevelse af de helt store med Bodil på slap line. Bodil sprudlende af livsglæde med fortællingen om hendes familie på godt og ondt, en familie hvor humoren var i højsædet hvilket gjorde det lettere at leve som pårørende til demente familiemedlemmer. Vi fik en perlerække af fortællinger om Bodils jyske familie og hendes eget liv, fortællinger der kunne få både smil og tårer frem. Alt i alt en dejlig eftermiddag i Aktivitetshuset.

Benny Gyngsø, formand GLEMMER DU

Om Benny Gyngsø:

Benny Gyngsø, der er tidligere formand for Dragør Erhverv og Turistråd, er initiativtager til ”Glemmer du…”, som er et socialt fællesskab i Dragør, der står bag en række aktiviteter for hjerneskadede, demente og deres pårørende.

Foreningen Glemmer Du har netop modtaget en donation fra Foreningen Sildens Dag på 10.000 kroner. Donationen blev givet på Sildens Dags 20 års jubilæum lørdag den 25. august.

Søren Mogensen formand i Foreningen Sildens Dag overrækker her donationen på 10.000 kroner til Foreningen Glemmer Du. Formand Benny Gyngsø t.h. (Foto: DragørNyheder.dk)
 

Seneste artikler

Gymnasieelever til kinesisk efterårsfest

På Ørestad Gymnasium kan eleverne vælge kinesisk som valgfag. Det er atypisk at kunne studere kinesisk allerede i 1.g. Men gymnasiets elever er ikke i tvivl; kinesisk er et spændende fag, der åbner mange døre. I september var kinesiskelever fra 1.g til efterårsfestival i Kinesisk Kulturcenter, hvor de fik anledning til at prøve deres kundskaber af i praksis.

 
 

Fik du læst?