OPRÅB fra Amager

I det nyeste nummer af Danske Museer har museumsleder Søren Mentz og museumsinspektør Christian Aagaard skrevet et debatindlæg om danske lokalhistoriske museers rolle i de moderne lokalsamfund.

Et lokalhistorisk manifest – Opråb fra Amager

Af
Museumsleder Søren Mentz
Museumsinspektør Christian Aagaard

Museumsleder Søren Mentz
Museumsinspektør Christian Aagaard

Udfordringen
Danske lokalmuseer har stået overfor en massiv udfordring i de seneste år. De små lokalsamfund befinder sig i en signifikant brydningstid, fordi de rodfæstede slægter, familier som i generationer boede det samme sted, og var bærere af lokalidentiteten, er forsvundet og afløst af en samfundsstruktur, der i højere og højere grad kendetegnes af en mere mobil befolkning.

Lokalbevidsthed og lokalhistorie er ikke længere naturlige identitetsbærende kræfter, og derfor er lokalmuseerne også inde i en markant omstillingsfase. Tidligere blev de i høj grad drevet lokalt med henblik på at fastholde de lokalkulturelle dyder og traditioner. De var konstruerede erindringssteder for lokalsamfundet, vendt mod den industrialiserede tidsalders foranderlighed og skulle eksempelvis fastholde mindet om det klassiske landboliv. Nu har vor tids strukturelle forandringer så godt som udvisket den erindring. Lokalmuseet skal derfor ikke kun gøre lokalhistorien nærværende for turister og museumsgæster fra hele landet, men også nytænke dets relevans for et forandret lokalmiljø og dermed finde sin egen plads i det lokale.

Visionen
Lokalmuseerne skal cementere deres placering i lokalsamfundene og placere sig i den nye forsknings- og formidlingsvirkelighed, der omgiver dem. Lokalmuseet skal være et museum om det lokale, i det lokale og tæt på det lokale, men det er essentielt, at det samtidig affinder sig med ikke længere at være en indgroet del af det lokale. For at drive og fremme det objektive professionaliserede museum skal der brydes endegyldigt med fortidens lokaldrevne museumspraksis. Lokalmuseerne skal befinde sig fagligt objektivt på sidelinjen i den lokalhistoriske udvikling, hvorfra de skal bevare og formidle den lokale kulturhistorie, men de skal ikke længere være medskabere af den lokale identitet.

Et Amagermanifest
Udviskningen af den oprindeligt rodfæstede lokale erindring er sket forbløffende hurtigt og nærmest i ubemærkethed.  På Amager, mindre end 10 kilometer fra København, er der dog stadig markante identificerbare træk af den oprindelige lokalidentitet. Med rod i eksempelvis den hollandske indvandring under Christian II skal de unikke aspekter af fortiden målrettet aktiveres og perspektiveres for at skille Museum Amager ud fra mængden og give museumsgæsterne en kulturoplevelse, de ikke kan få andre steder. Der skal favnes fagligt bredt, men fokuseres på de unikke aspekter af Amagers historie.

Dette gøres i tæt dialog med museets gæster. På et relativt lille lokalmuseum, hvor det prioriteres, at det faglige personale skal være en aktiv del af museumsformidlingen og i dialog med de besøgende, medvirker gæsternes umiddelbare undren til at skærpe fagpersonalets forskningsmæssige tilgang til formidlingen af lokalhistorien og dens bredere kontekst.

Vi skal i samarbejde med landets andre lokalmuseer fastholde den lokale vinkel som fælleshistorisk fundament og tilvejebringe de fortællinger, der ofte går tabt i de store museers bredere penselstrøg. Herved opnår vi i samarbejde et fyldestgørende musealt billede af Danmarks kulturhistorie uden at risikere at miste den del af historien, der udgøres af de lokale aktørers liv og lokalidentitet.

Lokalidentitet forsvinder nemlig ikke. Men den forandrer sig. Lokalidentitet er oftest uerkendt af de lokale og en følelse, som ikke nødvendigvis behøver at blive defineret. Derfor er Museum Amagers primære opgave at indsamle og formidle det, som eftertiden har glemt og det, som er uerkendt i samtiden.

 
 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?