Danmarks Friluftskommune 2018?

I disse timer afgøres det hvilken dansk kommune som løber med titlen som Danmarks Friluftskommune 2018. En årlig pris, som uddeles til en kommune, der gør en særlig indsats for at fremme friluftslivet.

Tema for Danmarks Friluftskommune 2018

Temaet for Danmarks Friluftskommune 2018 er Friluftsliv for børn og unge .

Temaet betyder, at kommunerne bliver bedømt ud fra den indsats, de har gjort og vil gøre for at skabe mere og bedre friluftsliv for børn og unge i kommunen.

Eksempler på initiativer inden for årets tema kan være:

  • Samarbejder med lokale foreninger om stærke friluftstilbud for børn og unge f.eks. gennem Åben Skole
  • Friluftsliv for børn og unge som en del af den kommunale sundhedsindsats
  • Natur og friluftsliv i skole og dagsinstitutioner
  • Friluftsaktiviteter med særlige fokus på børn og unge, f.eks. naturformidling, friluftsfestivaller, Naturens dag, guidede ture, friluftsdage mv.
  • Fysisk planlægning og etablering af anlæg der kan styrke friluftslivet for børn og unge f.eks. i nærheden af skoler og daginstitutioner.

Dragørs “Mr. Outdoor”, Christoffer Søe som er leder af Dragør Ungdomsskole og kæmper en brav kamp for friluftslivet i Dragør er meget spændt på om det lykkedes Dragør at løbe med den eftertragtede titel som Danmarks Friluftskommune 2018, fortæller han i dag til DragørNyheder.dk.

Ser man på initiativerne inden for årets tema så syntes Dragør at ligge lunt i svinget. Resten er op til dommerpanelet i Friluftsrådet som i disse timer afgør hvilken dansk kommune som løber med æren.

 
 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?