Trash-Fitness: Nyt motions fænomen rammer Dragør

Et nyt fænomen som kombinerer motion og miljøvenlighed breder sig over det ganske land og gør nu også sit indtog i Dragør. Fænomenet hedder “Plogging” og det hitter på de sociale medier.

“Plogging” er løbere, der samler skrald på løbeturen. Motionsformen er startet i Sverige, heraf navnet ”plogging”, der stammer fra det svenske udtryk at ”plocka upp”, altså at samle op. Kim Dupont fra Dragør lancerede sin udgave af “Plogging” under navnet “Trash-Fitness” i går på Facebook. Læs mere om det efter videoklippet fra de svenske initiativtagere til den miljøvenlige motion.

Dobbelt gevinst i at motionere og gøre noget godt for naturen

Lokalpolitikeren Kim Dupont postede i går et opslag på Facebook hvor han opfordrer alle til at hoppe med på den nye bølge. Vi spurgte Kim Dupont hvad der ligger bag initiativet:

Trash-Fitness Ambassadøren Kim Dupont påvej ud på sin morgentur hvor der også bliver samlet skrald. Privatfoto

“Her i løbet af sommeren, hvor jeg gik mine daglige ture, blev jeg en dag overrasket over hvor meget der egentlig lå, når man først så efter det. Jeg begyndte at samle op og tænkte; det her minder i sine bevægelser meget om det andre betaler for at gå til indendørs i et træningscenter. Her får jeg luft, smuk udsigt, hilst på andre og på samme tid gratis træning og en smukkere by og renere natur. Whats not to like?”, siger Kim Dupont

https://www.facebook.com/kim.dupont1/videos/10156617937199380/

Fænomenet hitter på sociale medier

I øjeblikket er over 2.700 danskere med i Facebook-gruppen TrailSkrald, som opfordrer til at samle skrald på løbeturen.

Både på Facebook og Instagram uploader løbere fra hele verden billeder af det skrald, de har fundet på deres løbeture under hashtagget #plogging elller den danske udgave hashtag #trailskrald. I Dragør blive det måske hashtag #trashfitness?

Kim Duponts opslag på Facebook hvor han opfordrer alle til at følge med på den nye trend.

Seneste artikler

Fik du læst?