Mascha Vang sælger sit hus i Søvang

Den kendte blogger Mascha Vang rykker fra Søvang til Kolding for at bo sammen med sin kæreste, jagerpiloten Troels Krohn Dehli. Mascha Vang har boet i Søvang i 2,5 år og købte dengang huset for at få luft og blå himmel til familien. Men nu rykker hun pælene op, i kærlighedens tegn, og flytter til Kolding hvor parret netop har købt hus.

(foto fra: www.maschavang.dk)

“Så sker det simpelthen, mit hus er sat til salg. Det er med meget ambivalente følelser, for hold nu op hvor er jeg vild med hytten her… Men jeg er dælme også vild med manden og familien i Kolding, så nu ryger det altså”, skriver Mascha Vang på sin hjemmeside.

(foto fra www.maschavang.dk)

Køb mit skønne og charmerende hus!

Mascha Vang har været glad for at bo i huset i Søvang, kan man videre læse på hendes hjemmeside, hvor hun fortæller om huset og viser billeder.

Huset

Hyggehytten er et træhus på 145 kvm, som jeg selv købte for 2,5 år siden, fordi jeg ønskede at komme ud af byen med min datter, men alligevel tæt nok på til en daglig tur derind ikke skulle være et problem. Huset ligger i Søvang, lige et par km fra Dragør, og grunden til jeg valgte at bo herude og ikke inde i selve Dragør er, at jeg personligt er mere til idyllen herude hvor der er meget grønt, vandet for enden af vejen med Danmarks længste og skønneste badebro, stien der går langs vandet og gennem skoven som jeg løber i. Her er så dejligt og jeg måtte bare bo her, da jeg kom ud og så området for første gang.

Jeg har fået lavet en del ved det selv, bla. nyt køkken og bryggers fra Designa med de bedste hårde hvidevarer jeg kunne finde fra Siemens, som alle kan alt muligt smart via WIFI og en kaffemaskine en hver barista vil elske… For ikke at tale om vinkøleskabet. Der er ny brændeovn fra Lotus, radiatorskjulere, gulvene er ordnet, nyanlagt terrasse og hegn i vedligeholdelsesfrie materialer, smedejernslåge speciallavet hos Aalborg smeden og både legehus og legestativ. (Kilde: maschavang.dk)

Du læse og se hele historien på Mascha Vangs hjemmeside her

Klik på billedet for at komme til hjemmesiden.

Det er ejendomsmægler EDC Living i Dragør som skal stå for salget af Mascha Vangs hus i Søvang. Mon ikke det hurtigt finder en ny børnefamilie som vil nyde livet i det skønne Søvang. Du kan se annoncen hos EDC Living her

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?