Snart skal vi ringe 113 ved akut sygdom

Danske Regioner vil oprette et fælles akutnummer, så man om et års tid ikke skal lede efter et telefonnummer.

Regionerne er gået sammen om at oprette et fælles nummer, som alle kan ringe på, hvis uheldet er ude: 113.

“Tanken er at gøre det nemmere at huske, hvilke cifre der skal trykkes på telefonen”, ulla astman (S) næstformand i Danske Regioner

– I dag skal man slå nummeret op på eksempelvis vagtlægen eller giftlinjen i den region, man befinder sig i, hvis man bliver syg eller kommer lettere til skade, siger Ulla Astman.

Det nye nummer skal ikke forvekslet med alarmnummer 112, som skal bruges ved livstruende sygdom eller skader.

1813

I Region Hovedstaden har borgere siden 2014 kunnet ringe til 1813, når de har haft brug for hjælp uden for deres egen læges åbningstid. Det har blandt andet ført til problemer med ventetid og oversete symptomer.

Ifølge Ulla Astman vil 113-nummeret ikke i sig selv give den slags udfordringer. Systemet registrerer, hvor folk befinder sig i landet, og så bliver man stillet om til regionens akuttilbud.

Det her er ikke et ekstra lag, man putter ind i form af et callcenter, som bestemmer, hvor man skal visiteres til, siger Ulla Astman.

113 vil være åbent døgnet rundt, men man kan fortsat ringe direkte til sin egen læge i dennes åbningstid.

Kilde: dr.dk/ritzau

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »