Meget tyder på at den traditionelle græsplæne er på retur i dag. Enten fordi der er kommet flere fliser og granitsten i parcelhushaverne. Eller fordi nyttehaven er ved at brede sig på bekostning af græsplænen.
Det er nu du kan grave din græsplæne op – altså hvis du vil anlægge mere nyttehave i din have. Og til næste forår kan det være en god idé at lægge kartofler i den nye urtehave, for kartoflerne vil holde det gamle græs nede, og de vil gøre havejorden lidt mere løs.
Af Jens Breinholt Schou
Den korte historie om græsplanen foran huset
Billedet nedenfor viser hovedbygningen på gården Faders Minde i St. Magleby som den ser ud i 2018. Det er et stuehus med en græsplæne foran og med randbeplantning med stauder og buske på de tre side af plænen virker velkendt for de fleste af os. Ingen ville i 2018 spørge om hvorfor der skulle være en græsplæne foran stuehuset på en bondegård. Men som vi skal se nedenfor, så er græsplæner ved bondegårde ikke en meget gammel tradition. Og græsplæner kan som nævnt forsvinde igen.
Vi kender ikke alle detaljer i den oprindelige ruminddeling fra1889; men husets stue ud mod haven, én ud af seks stuer i huset, må være en del af den oprindelige planløsning. Derimod ser det ud til at den nuværende have er anlagt senere, for dele af haven foran stuehuset blev først tillagt ejendommen ved køb i 1919. Oplysningerne om Faders Mindes historie kan findes i et stencileret hæfte fra 1989, skrevet af Kurt Guldborg Larsen. Heri kan man læse at der var en kvist på stuehuset ud mod haven allerede i 1889; men at huset fik sit nuværende udseende efter 1919 og altså sin nuværende have efter 1919.
Under alle omstændigheder har ejeren af Faders Minde allerede ved opførelsen i 1889 bygget et stuehus med en facade der er vendt mod en have og med en plan hvor hus og have skulle forbindes. Og sandsynligvis har dele af den oprindelige have foran stuehuset også skulle være pryd for øjet.
Vore dages parcelhushaver har bl.a. hentet inspiration fra de simple græsklædte bondehaver hvor græsplænen var en central den af haven.
Bondens have
Før år 1800 var det ikke almindeligt at finde egentlige prydhaver ved bondegårde i Danmark. Prydhaver ved bondegårde kom først til i løbet af 1800-tallet. Til gengæld var det almindeligt med nyttehaver. Der var fra egn til egn forskel på disse haver, både med hensyn til hvor store nyttehaverne var og med hensyn til hvad man dyrkede. Fx var fynboerne omkring år 1800 stærke i frugthaver og humlehaver, og amagerne havde hele marker udlagte som kålhaver med forskellige slags kål og rodfrugter
De første prydhaver ved bondegårde var inspireret af samtidige herregårdshaver og præstegårdshaver. Og bag herregårdshaverne lå en lang tradition for prydhaver og nyttehaver ved de kongelige og adelige slotte.
De haver der blev anlagt i begyndelsen af 1800-tallet var inspireret af finere barokhaver og rokokohaver med symmetriske anlæg der var inddelt i mindre afdelinger ved hjælp af små hække. I bondens have blev det til regelmæssige anlæg med buksbom.
Senere blev haverne anlagt med mere uregelmæssige former. Inspirationen kom fra den engelske havestil, og med den kom græsplænen nu ind i bondehaven. Og i slutningen af 1800-tallet var pyntehaven blevet en selvfølgelighed ved alle bondegårde.
I løbet af første halvdel af 1900-tallet blev det mere almindeligt at anlægge bondehaverne med simple firkantede græsplæner indrammet af stauder og buske i kanten, sådan som vi har set haven ovenfor ved Faders Minde. Og siden 1950’erne er bondehaverne, villahaverne og parcelhushaverne i højere og højere grad kommet til at ligne hinanden.
Parcelhushaven
Det moderne parcelhus med have er siden 1950’erne blevet en dominerende form for bolig i Danmark. I perioden 1960–1980 flyttede cirka 1,5 mio. mennesker i et parcelhus eller et rækkehus med tilhørende parcelhushave.
Bondehaverne har ændret sig over tid som vi har set ovenfor og tilsvarende har parcelhushaverne i Danmark ændret sig. Haver der er blevet anlagt i 1950’erne er løbende blevet ændret, og de haver der er blevet anlagt siden blev også ændret.
Hvis man har en have, så kan man jo alle anlægge sin have som man vil. Men det ser ud til mange af os bliver påvirket af dominerende tendenser. Etnologen Helle Ravn har beskrevet de danske parcelhushaver i perioden 1950 – 2008 i bogen ”Gulerødder, græs og granit” fra 2011. Heri kan man bl.a. læse den nyere historie om græsplænen i haven i forskellige områder i Danmark. Bogens titel angiver nøgleordene i historien, for ordene gulerødder, græs og granit antyder faser i en generel udvikling i danske haver de sidste 60 år.
I begyndelsen, i 1950’erne, fyldte grønsagerne, gulerødderne, pænt i parcelhushaven; men i løbet af 1960’erne blev der dyrket færre grønsager i haverne, eller grønsagerne forsvandt helt. Til gengæld kom der nu større plæner i haverne. Haven blev i højere grad en prydhave og en opholdshave. Denne storhedstid for græsplænen varede indtil omkring 1990.
I løbet af 1990’erne blev græsplænerne mindre, for nu skulle der være flere siddepladser, og der skulle være udekøkken i haven. Derfor kom der betonsten, klinker og granitsten ind i mange parcelhushaver.
I Dragør har vi dog ikke alle fulgt de generelle tendenser. Helle Ravns undersøgelse viser at mange i Dragør fortsat hellere vil bevare havens natur og bevare de træer der havde vokset sig store de sidste 30–50 år.
Helle Ravns undersøgelse viste også ”at der i så at sige alle Dragørhaver er en større eller mindre køkkenhave med enkelte frugttræer og hindbær.” Og hun fortsætter: ”Nogle havde afgrøder som stangbønner, der ikke fyldte så meget, mens andre havde mere specielle ting som asparges, og generelt blev de langt vægt på at der var friske sommerprodukter.”
Nyttehave og/eller prydhave?
I hvor høj grad nyttehaverne er på vej ind i haverne igen, det vil viser sig om nogle år. Interessen for byhaver kendes fra flere storbyer i Vesteuropa og i Nordamerika. Og interessen i Danmark kan fx ses i haveprojektet ØsterGRO på Østerbro i København, se billedet nedenfor.
Sandsynligvis kan de færreste af os parcelhusejere undvære opholdsrum med græs eller fliser eller blomster i haven. Men måske bliver et større område med nyttehave igen en trend i parcelhushaven.
To gode bøger om havens historie, begge med litteraturhenvisninger:
- Helle Ravn: Gulerødder, græs eller granit. Danske parcelhushaver 1950–2008. Udgivet 2011.
- Mette Skougaard m.fl.: Bondens have. Anet oplag 1991.
