Løgismose Meyers henter ny topchef i Dragør

Jesper Uggerhøj er på vej som ny topchef for Løgismose Meyers. Bestyrelsen i Løgismose Meyers har ansat Jesper Uggerhøj som administrerende direktør med forventet tiltrædelse 1. januar 2019, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Jesper Uggerhøj som bor med sin familie i Dragør, tiltræder det nye job i Løgismose Meyers efter godt to som CEO i Kopenhagen Fur. Helt ukendt er det nye job imidlertid ikke for den ny topchef. Jesper Uggerhøj har tidligere været adm. direktør for Løgismose, før det blev solgt til IK Investment Partners og sidenhen fusioneret med Meyers.

Jesper Uggerhøj. Pressefoto

“Jeg er særdeles glad for, at Jesper har takket ja til denne udfordring. Han kender både virksomheden og branchen indgående, og jeg er sikker, på han i samarbejde med vores stærke ledergruppe, medarbejdere og bestyrelse kan lede virksomheden mod nye mål fremover”, siger bestyrelsesformand Per Harkjær.

Jesper Uggerhøj kommer fra en stilling som administrerende direktør i Kopenhagen Fur, og har de sidste halvandet år været medlem af bestyrelsen i Løgismose Meyers. Tidligere i karrieren har Jesper været administrerende direktør i Løgismose og bestyrelsesformand for Løgismose Mejeri, og har således et indgående kendskab til virksomheden. Ydermere har han en baggrund som direktør i både Irma og hos Premiere Is.

“Løgismose Meyers er en fantastisk virksomhed med dygtige medarbejdere med stor passion for det gode måltid og velsmagende fødevarer. Jeg ser frem til at skabe madglæde i samarbejde med både kunder, medarbejdere og bestyrelse”, siger Jesper Uggerhøj.

Kilde: Meyersmad.dk
 

Seneste artikler

Gymnasieelever til kinesisk efterårsfest

På Ørestad Gymnasium kan eleverne vælge kinesisk som valgfag. Det er atypisk at kunne studere kinesisk allerede i 1.g. Men gymnasiets elever er ikke i tvivl; kinesisk er et spændende fag, der åbner mange døre. I september var kinesiskelever fra 1.g til efterårsfestival i Kinesisk Kulturcenter, hvor de fik anledning til at prøve deres kundskaber af i praksis.

 
 

Fik du læst?