Dragør Søbad knækker cancer i vandet

På Dragør Søbad er der egentlig lukket og slukket for badesæsonen, men under et evalueringsmøde for sæsonen fik personalet og det faste “Bade-Team” ideen til Øresunds udgave af Knæk Cancer blomsten, fortæller bademester Tanya Ingwes.

Foto: Mads Krogstrup Sørensen

Et hurtigt opslag på Facebook hvor de efterlyste en dronefotograf gav pote og inden længe hoppede de 8 vandhunde i Øresund og Mads Krogstrup Sørensen fik luft under vingerne på sin drone.

De 8 vandhunde set fra luften. Lone Klærke Hansen, Per Kiilerich, Frederik Bergstein, Caroline Dalager, Lennard Ingwes, Tanya Ingwes, Christian Dalager og Anders Kren Petersen. Foto: Mads Krogstrup Sørensen   

– Egentlig er der lukket og slukket på søbadet, men vi kan jo ikke få nok af badeanstalten og er derfor altid klar til at møde ind igen. Alle kender efterhånden den blomst og vi syntes det kunne være flot at lave i vandet. Vi var heldige med vejret, vandet var lidt koldt, men vi var så koncentrerede at temperaturen ikke betød så meget. Vores dronefotograf er Mads Krogstrup Sørensen. Vi kendte ham slet ikke men han meldte sig bare helt frivilligt til projektet. Fantastisk når fremmede bare sådan gider møde op!, siger Tanya Ingwes.

Se droneoptagelsen her:

https://www.facebook.com/386452044794587/videos/1924094907895729/?t=2

Seneste artikler

Fik du læst?