Den største nyhed i vores lokale historiefortællers liv er faktisk, at hun er flyttet fra Dragør. Pernille Stockfleth har fulgt sit hjerte hele vejen til Lolland. Men hun kommer ofte på besøg med gode historiefortællinger. Du kan blandt andet møde hende i december, når succesen Levende Låger, som hun selv var primus motor på at starte op, tager hul på endnu en sæson.
Af Camilla Lærke Lærkesen
Hvor er det nu, vi har set dig før?
Mange i Dragør har set mig på byvandringer i Det Gamle Dragør og på Amagermuseet, hvor jeg fortæller. Og så er der også nogle, der har set mig i ungdomsskoleregi eller som pædagog på Sølyst. Det kan også være, man har set mig i en kajak i DKK-regi.
Og så kan man møde mig til december, når vi laver Levende Låger. Jeg var selv med til at starte det i sin tid, og nu har succesen jo næsten vokset os over hovedet. Det er lidt af et optog, vi kan præstere.
Hvad består din hverdag af?
Min hverdag er meget, meget travl. Jeg er professionel historiefortæller og børneteaterskuespiller, så jeg drager land og rige rundt og fortæller historier for børn og voksne. Mørket er faldet på derude, så det er højsæson for historiefortællere lige nu. Til jul kommer jeg også forbi Biblioteket på Vestgrønningen og fortæller julehistorier.
Da jeg var pædagog på Sølyst, kunne man komme på kursus med en historiefortæller, der hedder Svend-Erik Engh. Det var gennem Dragør Kommune. Og da jeg havde været på det kursus i 5 minutter, så tænkte jeg: ”Det her skal jeg lave resten af mit liv.” Og jeg er virkelig kommet på rette hylde. Jeg lever mig selv fuldstændig ud i historier og klæd ud-tøj.
Jeg har selv skrevet en teaterforestilling, der hedder ”Ellen, velkommen til helvedet”, som jeg turnerer rundt med. Ellen Nielsen var modstandskvinde i Dragør og lander i en koncentrationslejr. Heldigvis kommer hun hjem igen, men det var på et hængende hår. Hun kom hjem med de hvide busser, og derfor er det en rigtig spændende historie.
Der er en udbredt misforståelse om, at historiefortællinger kun er for børn. Men det er det overhovedet ikke! Det er lige så meget for voksne. Jeg fortæller også historier, der slet ikke er egnet for børn! Jeg kan anbefale BestTellers i København, som er en lidt overset scene. Det er den eneste faste nordiske scene for historiefortællere. Hver torsdag i den mørke tid er der gode fortællinger i Krusågade. Der kommer jeg også ind og fortæller julehistorier til deres store juleshow d. 13. december. Der kommer også rigtig mange unge.
Hvad er den største nyhed i dit liv lige nu?
Jamen det er jo faktisk, at jeg er flyttet ud af Dragør. Jeg boede nede i den gamle by, men kærligheden trak mig ned til Nagelsti, hvor jeg er flyttet sammen med min kæreste. Det er ret nyt, og det er jeg meget glad for faktisk. Undskyld, Dragør. Men jeg kommer her stadig en masse i Dragør, for jeg har stadig en masse arbejde herude. Jeg har også lige været her i forbindelse med historieløbet på Kongelundsfortet.
Nogle af de bedste år at mit liv, har jeg levet i Dragør, og vi er slet ikke færdige med hinanden.
Hvad er dit bedste Dragør-minde?
Faktisk er mit bedste Dragør-minde at komme med min mormor og søster i iskiosken på havnen, da jeg var barn. Det virkede som en koloenorm is, vi fik. Og så gik vi rundt på havnen og snakkede om, hvilke både vi kunne tænke os, hvis vi havde penge til det.
Jeg kan huske det helt tilbage fra dengang, jeg var barn. Så det er så sjovt nu at se bedsteforældre med deres børnebørn, der spiser is på havnen. Jeg kom meget i Dragør som barn med min mormor, der havde sommerhus på Sydstranden. Min mormor og morfar har bygget det første murede hus på Strandvænget i 1932 eller deromkring.
Hvad er dit yndlingssted i Dragør?
Hvis det nu er rigtig overskyet og blæsende og rusk og november måneds, så er der ikke noget federe end at gå en tur på havnen. Der er ingen turister. Der er ikke noget. De holder sig langt væk. Man kan sige dav til fiskerne, man kan høre vinden hyle i masterne. Det er der, man virkelig får havnen at se.
Hvad er din yndlingsbegivenhed i Dragør?
Der bliver jeg nødt til at være helt old school og sige fastelavn. Det er så skægt, at sådan en gammel tradition holdes i hævd. Jeg er en af dem, der er udenbys fra, så jeg står bare på Blushøj hvert år og ser på hestene og rytterne, som småfulde skal forsøge at ramme tønden. Hele byen er i fastelavnsstemning. Og det er lige meget, om man er med i fastelavnskliken. Jeg har det sådan, at jeg ydmygt ser på og er taknemmelig for at det foregår. Jeg synes, det er fint, at det er de gamle familier i byen, der får lov til det, og jeg kommer jo udenbys fra. Så jeg drikker jeg varm lumumba, for jeg kan ikke lide punch. Det skal man vist være en af vør for at kunne drikke.
Hvad er dit bedste Dragør-tip?
Beghusets gløgg på julemarkedet er top notch!
Og at komme lidt på vildspor i de små gader i den gamle by. Især hvis der er sne. Det er topmålet af julehygge! Man kan jo ende ovre på julemarkedet.
Om sommeren elsker jeg at gå en tur blandt stokroserne i skumringen i Den Gamle By, når turisterne er gået hjem.
Navn: Pernille Stockfleth
Alder: 56
Beskæftigelse: Historiefortæller på www.levendefortaellinger.dk
Vokset op her: Jægersborg, Blovstrød
Bor nu: Nagelsti
Hvor længe har du boet i Dragør?: 9 år
