Bogen med lokale historier er udkommet

Arkivleder Henning Sørensen og medarbejderne på Stationsvej 5 har samlet 11 beretninger i en ny bog der lige er udkommet. Dines Bogø har kigget nærmere i bogen og lidt bag om.

Bogen koster 75 kroner og kan købes på arkivet og bibliotekerne.

Af Dines Bogø

Kikkenborgen

Beretningerne strækker sig lige fra forhold om Nederlænderne og relation til Amsterdam, bytjeneren i Store Magleby. Bytjernehuset lå over for Store Magleby kirke. Historien om familien, der byggede et hus på Kongevejen 8 med en markant ”Kikkenborg”, som vi alle kender.

Der er historien om lods Foss med relationer til Borgerforeningnes hus i Strandgade og Missionshuset på Vestgrønningen. Vi læser om en Dragørborger der udvandrede til Australien.

Anna fra Dragør, der gjorde karriere i udenlandske modehuse, men som også fik gennemført, at der blev oprettet en privat badebro i Dragør, som mange stadig husker.

Vi læser om en af Dragørs mange malere, bl.a. Olga Lau. Mange lokale fortæller om deres oplevelser under Besættelsen. Aktuelt er der beretning om Sadolins Hus på Vestgrønningen og bogen slutter med stemningsbilleder fra Dragør i tresserne.

Bogen koster 75 kroner og kan købes på Lokalarkivet og på bibliotekerne.

Arkivet i fremtiden

Politisk har et snævert flertal i første omgang besluttet, at arkivet skal nedlægges som selvstændig funktion og nu direkte underlægges Dragør Bibliotekerne.

Nu er der ingen naturlov, der siger, at lokalhistorie hører hjemme i et bibliotek, der oprindelig primært udlånte bøger. Man kunne risikere, at indsamling, registrering, forskning og formidling druknende i alt mulig andet.

Udgivet i samarbejde mellem Museum Amager og Historisk Arkiv.

Netop Sydamagers egenart, som alle politikere også lægger stærkt vægt på, kunne lide ubodelig skade – ikke kun omkring det allerede indsamlede materiale, men i forbindelse med det forsatte arbejde.

Det er svært at forestille sig, at en opsplitning af arkivfunktionen kan holde gejsten oppe hos de mange, der bruger meget af deres fritid på vores historie.

Fra andre byer har man set, at administrativt forhastede løsninger har ødelagt meget. Andre hensyn end det faglige, har fået lov til at dominere. Heldigvis har man som regel i tide fået genskabt miljøer, hvor de mange ildsjæle med fælles interesse kunne fortsætte arbejdet.

14. november 2014. Stationsvej 5. Historisk Arkiv i Det gl. Rådhus. (Foto: Dines Bogø).

Arkiv og Museum har naturligt opdelt opgaverne. Arkivet tager sig af arkivalier i ”to dimensioner”, papir, protokoller, fotos, kort og lignende. Museerne tager sig af alt det øvrige. I mange år har deres været et fortrinligt samarbejde mellem de to funktioner. Svært at udstille genstande, malerier m.v. hvis man ikke samtidig kan fortælle historien om det vi ser.

Når man alligevel henter bogen ”Kikkenborgen” eller andre bøger/hæfter på arkivet, bør man også kigge på det nye hæfte om flugten til Sverige for 75 år siden – ”Da Dragør var porten til friheden”. Udgivet i samarbejde mellem Museum Amager og Historisk Arkiv. Hæftet kan også købes for beskedne 50 kroner.

Arkivet har i øjeblikket tilbud på bøger/hæfter/postkort m.v., som vil glæde mange, som en lille ekstra julegave. Måske netop den lille gave, der hos mange bringer mest glæde.

Historisk Arkiv, Stationsvej 5, se åbningstider, tilbud m.v. her

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?