Grød er trendy – siger du ja eller nej tak?

I 2018 kan man vælge at spise grød i mindst fire restauranter i København der har specialiseret sig i at servere grød. Og sortimentet af grødblandinger fylder godt på hylderne i supermarkeder og i specialforretninger nogle steder i Danmark.

Fotos: Jens Breinholt Schou / DragørNyheder.dk

Af Jens Breinholt Schou

Det havde jeg ikke i min vildeste fantasi forstillet mig ville ske, da jeg i 1950’erne var ved at forlade barndommen og havregrøden. Jeg havde fået grød nok. Og alligevel serverede jeg i 2015, sammen med de andre i Salte- og Røgelauget ved Amagermuseet, god gammeldags posegrød på en pop-up restaurant i Dragør. Det vender vi tilbage til.

Den nye grød

Der er frugtgrød og så er der er grød af gryn, korn og frø. Det er især grød af gryn, korn og frø der er kommet på bordet igen.Grød har været babymad hele tiden siden jeg forlod den i 1950’erne, og den lidt tynde udgave af grød, vælling, har også været fast på de små børns menu siden da. Vi serverer det nemlig fortsat til vores børn og børnebørn. Men den nye grød er ikke bare grød, det er grød med grønsager eller med frugt og nødder. Og så kan der også være topping med et drys grønt eller sprødt.

Blomkålsgrød på ris kogt som risotto, kogt med æblecider, vand og blomkålspuré. Toppet med blomkål i flere farver. Sådan serveres der fx grød 2018 i Jægersborggade på Nørrebro i København. Foto: Jens Breinholt Schou / DragørNyheder.dk

Nogle mennesker i min generation har aldrig sluppet grøden som morgenmad, havregrød, det ved man hvad er! Det nye er at unge og yngre mennesker fx vælger grød som et hurtigt måltid midt på dagen eller om aftenen.

Folkene bag firmaet ”Grød” ser valget af grød bl.a. som udtryk for at kunderne ønsker at spise mindre kød eller slet ikke at spise kød.  Måske er der også en søgen tilbage til rødderne, dengang hvor der for alvor blev spist grød. Oh hos ”Grød” er ca. 8 ud af 10 kunder i øvrigt yngre kvinder.

Restauranten ”Grød” i Jægersborggade var stedet hvor det med grød begyndte i 2011. Siden er firmaet Grød blevet til fire butikker i København, og der er en på vej med en butik i Aarhus. Her i regnvejr i november 2018 var der stille ude på gaden, men der var kunder nede i restauranten. Om sommeren summer gaden, Jægersborggade, af liv. Foto: Jens Breinholt Schou / DragørNyheder.dk

Hvem spiser grød?

Ser man på undersøgelser af alle danskeres spisevaner, kan man se at grød ikke er på top 10 listen over hvad familien Danmark spiser til aftensmad i dag.

Meget tyder også på at det med den nye grød hører til i de større byer, i københavnsområdet og i Aarhus, der hvor ”Grød” også satser på at servere grød.

Supermarkedskæden Coop har registreret at der er kommet gang i havregrynene i de samme områder i Danmark. Firmaet offentliggør analyser og data om danskernes forbrug på siden coopanalyse.dk. Her kan man læse at havregryn er populært i de største byer, og det er østjyderne og københavnerne, der oftest spiser havregryn. Og det er de yngre der køber havregryn. ”Jo yngre du er, jo mere havregryn spiser du”, skriver Coop, og fortsætte: ”Mens mere end hver femte i alderen 15-34 år spiser havregryn om morgenen, gælder det samme for cirka hver sjette i alderen 35-54 år og hver syvende over 55 år.” Man kan dog ikke direkte læse af Coops oplysninger om havregrynene bliver brugt til grød eller til andet; men mit gæt er at det afspejler den stigende interesse for grød. Tjekker man specialbutikker og supermarkeder på Amager, kan man i hvert fald se at der i dag er et ret stort udbud af produkter til at koge grød.

Der er grødprodukter på hylderne i dagens Danmark, især i de store byer. Og det er ikke begrænset til den klassiske havregryn. Man kan nogle steder normalt købe knap 20 forskellige poser med korn, frugt og nødder til at koge grød med. (Foto af grødsortiment i Irma i Dragør) Foto: Jens Breinholt Schou / DragørNyheder.dk

Dengang grødmad og vælling var basisføde

Der var engang, hvor grød ikke var noget man valgte. Det var den mad der var, så du skulle have fat i skeen, hvis du ville overleve.

Grød var nemlig en meget vigtig af menneskeføden før i tiden. Der var – og er stadig – mere økonomi i at spise det korn man dyrkede end at fodre grise og fjerkræ med det. Og i datiden nøjsomhedssamfund havde man ikke så mange valg. Man havde kun en forholdsvis lille mængde kød i saltkarret til vinterhalvåret og foråret. Og kartofler, kartoflen den kom først for alvor kom på bordet hos almindelige mennesker i slutningen af 1800tallet. Nok dyrkede man kartofler nogle steder på landet i Danmark; men kartofler var ikke noget bønderne gerne spiste. Fx dyrkede amagerbønderne en del kartofler også før 1850; men det var fordi der var salg i kartofler til københavnerne.

Skemaden som suppe, vælling (en tynd grød) og egentlig grød var almindelig formad ved middagsmåltidet, det var almindelig som morgenmad i mange egne af Danmark, og det var fast aftensmad mange steder på landet. Grøden og vællingen blev for det meste kogt på vand, på kærnemælk eller på skummetmælk. Den kunne være kogt på en enkelt ingrediens som fx bygkorn, tørret rugbrød eller på boghvede.

Den almindelige mad i grødfadet var derfor byggrød, boghvedegrød, sød grød med sur mælk til, øllebrød eller vandgrød som tilbehør til stegt flæsk. Og vællingen var bl.a. byggrynsvælling, boghvedevælling, hvidkålsvælling. Dertil kom vælling med frugt som æblevælling, pærevælling, sulevælling med kogt flæsk og kød med æbler, eller sulevælling af saltmadssuppe med gryn, urter, rødder og tørret frugt.

Før år 1900 var skeen det vigtigste bestik ved måltidet i de jævne husholdninger, og mellem måltiderne hang skeen så oppe på væggen i stuen. Når man havde spist, tørrede man nemlig bare skeen af og hængte den op – så var den del af opvasken klaret. Kniven havde man i lommen som lommekniv. Gafler derimod, den kom først til hos almindelige mennesker i løbet af 1800tallet. Ind til da var den meste mad skemad! (Tre skeer fra Amagermuseet) Foto: Jens Breinholt Schou / DragørNyheder.dk

Den gode gamle grød

Som nævnt ovenfor har jeg medansvaret at servere posegrød i Dragør for et par år siden. Vi havde sådan set kendt opskriften gennem årtier uden rigtig at have lyst til prøve den. Men af en eller anden grund – og måske var det den nye grød der ændrede vores smag – i hvert tilfælde kunne vi pludselig se at den var værd at prøve.

Posegrød har været spist på Amager i mindst 100 år sammen med kød, og ideen er at man koger byggryn i en tøjpose sammen med skinke eller andet svinekød i en suppe med grønt og med godt med krydderier. Og det var krydderierne der var påfaldende. Nogle familieopskrifter har færre krydderier, vi foretrækker den med godt med krydderier

Vi valgte næsten at følge opskriften. Men vi valgte at lave grøden som man laver risotto, og når man bruger byg kaldes det så bygotto. Vores opskrift med dette moderne tvist kan vi anbefale:

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »