Marianne Svendsen: ”Jeg er 5. generation i familiehuset på Kongevejen”

Marianne Svendsen bor som 5. generation i skipperhuset på Kongevejen. Huset blev bygget af hendes tipoldefar på australske guldgraverpenge i 1873. Siden har det været et skatkammer af familieklenodier. Det inspirerende Marianne til et karriereskift fra modesmykker til upcycling. Nu forvandler hun andres gamle arvestykker til moderne smykker, de har lyst til at gå med. I sin egen medaljon om halsen bærer hun sin tipoldefars guldklumper, som var begyndelsen på det hele.

Af Camilla Lærke Lærkesen

Hvor er det nu, vi har set dig før?

Det er nok, når jeg står i min forhave. Der møder jeg rigtig mange og får en snak over hegnet. Folk husker, at min far gik derude, og nu går jeg derude.

Jeg var også med i TV2’s udsendelse om huse, der aldrig kommer til salg. Der er faktisk ikke ret mange familiehuse, der går så langt tilbage. Normalt er det kun herregårde og sommerhuse, der går i arv, men det her hus har vi på femte generation. Når de gamle er døde, er næste generation flyttet ind. Og det er det, der er sket her. Bortset fra at jeg nok aldrig helt er flyttet ud, for jeg fik lov at have smykkeværksted på første sal, selvom jeg boede inde i København i mange år.

Det var min tipoldefar, der byggede huset i 1873. Han rejse som så mange andre unge fra Dragør til Australien og prøvede lykken som guldgraver i 1853. Han var ikke dygtig til at finde guld, men han blev en dygtig forretningsmand. Han fandt ud af at transportere fødevarer og forsyninger til guldgraverne i minen uden for Melbourne. Så sejlede han hjem og byggede det her hus. Så man siger faktisk, at det er bygget på guldgraverpenge. Der er et par huse herude, der er bygget på en formue, de har skabt sig i Australien. Siden nedsatte han sig som skibsreder, så det er også et rigtigt skipperhjem.

Hvad består din hverdag af?

Jeg laver personlige smykker gennem upcycling. Folk kommer med deres klenodier, og så redesigner jeg det til et nyt og moderne smykke, så det ikke bare ligger i et smykkeskrin henne i hjørnet. Min mission er at få brugt alt det, der ligger rundt omkring, som vi bare går og flytter rundt på.

Noget af det guld min tipoldefar gravede op i Australien, har jeg nede i min medaljon. Det var starten på mit smykkekoncept. Her er så mange klenodier i det her hjem, så da jeg skulle overtage det, tænkte jeg: Hvordan bevarer jeg historien for mig selv og min datter? Og så tænkte jeg, at et smykke, det er noget, piger kan forstå. De små guldklumper, der ligger i den, har altid været i huset. Det var nogle, vi tog frem engang i mellem og kiggede på. Nu har jeg dem om halsen, så jeg kan huske historien og fortælle den, når folk spørger, hvad det er for noget. Den her medaljon er starten på mit smykkekoncept, men også starten på hvorfor det her hus blev bygget, og hvorfor jeg bor her i dag.

Da min far døde, arvede jeg nogle manchetknapper, som jeg har lagt ned i en ring. Den anden ring er en knap fra min tipoldemors jakke. Der har været et skatkammer her i huset. Jeg sælger ikke mine egne arvestykker videre, men jeg har lavet nogle kopier af mine egne originaler, som man kan få indgraveret sit navn i. Jeg har også antikke knapper, man kan købe, hvis man vil have sådan en, men ikke har nogen selv.

Mit bogstavkoncept Loveletters er inspireret af de gamle amagerdragter. I gamle dage gik kvinderne med deres initialer på deres brystspænder. Jeg har altid syntes, at de var så fine, så nu har jeg lavet dem på en moderne måde, så man kan gå med sine initialer om halsen. Enten sine egne, eller initialerne på nogen, man holder af.

Hvad er den største nyhed i dit liv lige nu?

Jamen det er, at upcycling endelig er blevet et anerkendt begreb inden for modeverdenen. Jeg er blevet kontaktet af Naboskab, der er hyret til at lave et stort genbrugscenter ude i Sydhavnen. Det er Bjarke Ingels, der kommer til at designe det, og det er et kæmpe projekt. Der er jeg blev et spurgt, om jeg vil komme og fortælle om upcycling. Til daglig arbejder jeg også med at upcycle tekstiler og møbler. Jeg synes godt, man kan overveje, om man har brug for en ny sofa, eller om man kan gøre noget ved den gamle.

Og så er jeg jo ved at gøre klar til julemarked herude i Dragør. I weekenderne kan man kigge forbi og se huset og de fine gamle ting. 

Hvad er dit bedste Dragør-minde?

Det er nok at være barn af sådan en skipperfamilie. Da jeg var barn, havde vi et gammelt skib, der også var et familieskib, som mine bedsteforældre fik i bryllupsgave. Det var sådan en gammel træbåd, som vi har sejlet i alle mine sommerferier og weekender. Vi var altid på havnen i redningsveste og med fiskenet.

Som unge hang vi altid på Kødranden om sommeren og badede ude på molen. Om vinteren stod vi på skøjter på strandengene, på Batterisøen eller på Engvælen. Det er som om, det var mere vinter dengang.

Jeg oplever også, at vi havde en større frihed, dengang vi var børn. Det synes jeg godt, vi kan mangle blandt de unge i dag. Og ja, vi gik ud på isen, selvom den knagede – og ja, nogle gange faldt vi i. Vi sprang i vandet fra molen, og vi badede om natten, men vi klarede den alle sammen. Vi skal passe på med den der mobiltelefon, hvor der skal gives besked hele tiden. Da vi var unge, skulle vi bare være hjemme til middag klokken seks. Det synes jeg, de unge fortjener at opleve i dag også.

Hvad er dit yndlingssted i Dragør?

Jeg går mange ture på strandengene og i Grushullerne. Jeg plukker altid blomster. Der er sikkert også nogen, der har set mig på mine ture med favnen fuld af blomster. Inde i min butik i København har jeg altid buketter, jeg selv har plukket.

Hvad er din yndlingsbegivenhed i Dragør?

Det er pinsemorgen på Blushøj. Jeg synes, det er sådan en unik tradition, at det her herrekor står og synger solen op pinsemorgen. Som unge festede vi igennem og kom direkte til Blushøj pinsemorgen. I dag står vi bare tidligt op. Det kan give mig gåsehud at stå der og se solen stå op, mens koret synger Dragørs pris.

Hvad er dit bedste Dragør-tip?

Det kunne godt være at stå op pinsemorgen og høre herrekoret, hvis man har ikke har prøvet det. Dét skal man altså opleve. Men vi har også en skjult skat i Amagermuseets dragtsamling. Jeg er for eksempel blevet inspireret til at lave julepynt med Amagermotiver. Jeg synes, Museum Amager er fantastisk. Hvis jeg får gæster udefra, så går vi derop.

Amagerdragt med initialer på brystspændet.

Navn: Marianne Svendsen
Beskæftigelse: Smykkedesigner og indehaver af NANNÈ – Turning stories into treasures
Hvad er din tilknytning til Dragør?:
Min slægt går helt tilbage til omkring 1650, og så ved vi ikke, hvad der er sket før det. Jeg er født på Strandjægervej og er aldrig rigtig kommet herfra, men jeg har boet i København i mange år.
Bor nu: Kongevejen 8


 
 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?