Weekenden i Dragør: Julemarked, Julegaver, Juleudstilling og meget mere jul

Julen i Dragør giver dig en helt særlig oplevelse. Byen er skræddersyet til juleeventyr og tager dig med på en tidsrejse både nu og dengang. Se her hvad du kan lave:

Danmarks hyggeligste julemarked

Lørdag og søndag 12-17 på Badstuevælen.

Hvert år i december måned, forvandler Dragør sig til et ægte juleeventyr for børn og voksne. Her kan man opleve Danmarks hyggeligste julemarked med masser af juleboder.

Jul i Dragør på Badstuevælen. En drømmeverden af julegodter for store og små.

Juleshopping i Dragør – få styr på gaverne

Gå på juleshopping i Dragørs skønne forretninger og find gaven til den du elsker. Butikkerne på Kongevejen holder åbent alle dage.

 

Har du husket adventsgaven til din eneste ene..?

 

Amagermuseets Juleudstilling – sidste chance

På Amagermuseet kan du opleve den hyggelige juleudstilling, hvor de gamle, velkendte juletraditioner bliver vakt til live.

Der er også gensyn med juletraditioner, der er gået i glemmebogen. Hvorfor mon der ligger halm på gulvet? Hvad bruges en rumlepotte til? Og hvorfor blev lænkehunden inviteret indenfor i stuen juleaften?

I den anden ende af gården er fire juleborde smukt dekoreret af fire forskellige personer. Der er hyggelige juleborde, men også et mere rustikt julebord, der fortæller om strandede lodsers jul på Saltholm.

Maritimt juleklip på Lodsmuseet

Danmarks Lodsmuseum holder åbent de tre første weekender i december kl. 14–16, hvor der er juleklip og hygge i den gamle lodsstation. Tag børnene med og klip en lodsbåd til at hænge på juletræet, eller anden sødygtig julepynt. Vi serverer kaffe, te og småkager.

Julehygge på Kongelundgaard

Lørdag og søndag 10-16

Julen er noget helt særligt på Kongelundgaard. De smukke rammer er med til at gøre oplevelsen ekstra hyggelig. Stort udvalg af juletræer i alle størrelser og former.

Foto: Jan Byrnak / Kongelundgaard

Levende Låger i Dragør

Levende Låger er en byvandring fra Badstuevælen kl. 17:00 hver dag i december.

Hvad er Levende Låger?

I hele december måned kan du komme med på vores levende julekalender “Levende Låger” som starter kl. 17:00 under lygten på Julemarkedet “Jul i Dragør” ved Badstuevælen.

Herfra går vi igennem Dragørs hyggelige små gader, hen til dagens Levende Låge – hvor en familie i den gamle by har pyntet et vindue smukt op.

Familien bestemmer helt selv, hvordan de vil pynte vinduet, hvad de vil vise frem og hvad de vil fortælle om, når vi kommer og besøger dem.

Besøget hos den levende låge, afsluttes med en fællessang eller måske endda noget hyggeligt underholdning og sommetider bydes der på lidt mundgodt eller noget varmt at drikke.

Teater AstaBasta spiller Den lille engel

Lørdag kl. 15 Dragør Bibliotek i Hollænderhallen

Et poetisk juleeventyr for børn fra 3 år. I bedste julehyggestil indgår både engle, nisser, julepynt, dukker, kagedej og musik.

Om forestillingen

Det er den lille engels første jul, og hun har svært ved at finde sin plads i al julepynten. Alle har så travlt her op til jul, at de ikke engang har brug for hjælp.

Heldigvis kommer der en sød nisse til sidst og hjælper den lille engel med at finde sin plads i al julepynten. Historien fortælles med engle, nisser, julepynt, dukker, kagedej og musik.

Alder: Fra 3 år og opefter
Pris og billetkøb: 56,50 for børn og voksne. Alle skal have billetter. Køb billet på Flexbillet.dk

Søndag kl. 16 i Store Magleby Kirke

Så kan julefreden sænke sig! Igen i år opføres Bachs sprudlende Juleoratorium som optakt til fejringen af julen og dens budskab om glæde og fred til alle mennesker på jorden.

Nina Bols Lundgren, sopran, Hetna Regitze Bruun, alt, Bo Kristian Jensen, tenor, Lucas Bruun de Neergaard, bas, Københavns Kantatekor og orkester, Torben H.S. Svendsen, dirigent

Billetter à 150 kr. kan købes på billetlugen.dk og hos Dragør Lyd & Billede, Kongevejen 5.

En tur i biffen i Dragør Bio

Rigtig god juleweekend i Dragør!

 
 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?