Dragørs Julekalender – Levende låger

Dragør har sin helt egen julekalender som falder perfekt ind i den hyggelige gamle by. Levende Låger hedder Dragørs Julekalender som er byvandring hver dag i december. Fra den 1. til og med den 24. – hver skal dag skal en ny levende låge åbnes og fortælles.

En altid oplagt arrangør Hanne Bacher Bendtsen fortalte om Hollandsfed. (Foto: Dines Bogø).

Af Dines Bogø

Dagens tur (fredag den 21. december 2018) gik kl. 17 fra Badstuevælen med Søs i spidsen til et ”hemmeligt sted”.

Der har været længere ture flere af de andre dage, men denne dag gik turen til Hollandsfed.

En af byens mange hyggelige pladser, hvor en altid oplagt Hanne Bacher Bendtsen tog imod og fortalte historier til de 58 fremmødte (og en hund).

Pladsen er en af de få pladser, hvor der ikke har været en vandpost. Som på andre pladser i Dragør gl. bydel samles de omkringboende også til sammenkomster på pladsen.

Deltagerne lyttede og et par dråber fra oven betød ikke noget til den gode stemning. (Foto: Dines Bogø).

På selve pladsen finder man desuden beboernes juletræ, som deltagerne lånte til ”en dans om træet”.

På en byvandring 19. januar 2018 blev juletræet også bemærket. (Foto: Dines Bogø).

En sidebemærkning

Vi stod med ryggen til ”Kattehuset”, Von Ostensgade 32 og Hanne fortalte ikke om beboerne der for 60 år siden. Blandt andet om en dengang en meget kendt tandlæge. Hans hustru myrdede deres meget nære fælles veninde. Historien endte på en vis måde ”godt”. Hustruen blev frikendt for mordet, da det var et såkaldt ”affektdrab”!

De næste dage er mødetid stadig kl. 17.00. OBS. Sidste dag er mandag den 24. december, hvor mødetid dog er kl. 11.00.

År 1957 ”Kattehuset”, Von Ostensgade 32. Navnet hentyder til en periode, hvor ejerne havde malet en kat på den kalkede østgavl. Findes der tegning, maleri eller foto med motivet med katten? (Foto: Historisk Arkiv, Dragør).

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?