Årets mest læste: Verdens næststørste hval spottet i Dragør

Årets mest læste historier på DragørNyheder.dk i 2018: Den 6. juni svømmede et af verdens største badedyr forbi Dragør. Først troede man det kunne være en Finhval, men det viste sig snart at være en kæmpe Pukkelhval som var på vej nordover, da den blev spottet ud for Dragør Fort. Historien blev en af de mest læste i årets løb. 

ÅRETS MEST LÆSTE 2018. Genudgivelse af årets mest læste historier.

En 10 til 15 meter lang hval svømmede tirsdag rundt ud for Dragør. Sandsynligvis en ung finhval, mener ekspert ifølge TV2 Lorry som bringer nyheden i dag.

Foto: Dansk Søredningsselskab – København. Fra TV2 Lorry

Tirsdag eftermiddag fik en flok reddere fra Dansk Søredningsselskab i Dragør sig lidt af en overraskelse, da de var på vandet til arrangementet Navy Day, skriver TV2 Lorry i dag.

På vej hjem spottede de fra båden en hval på mellem 10 og 15 meter.

(Fik du læst: Hvalen Hvalborg i Dragør – det var en pukkelhval)

Mødet blev fanget på en videooptagelse, og det har sendt hvalentusiaster i højeste alarmberedskab, skriver TV2 Lorry. Du kan se videoklippet ved at klikke på billedet nedenfor:

Fra TV2 Lorry

Sjældent i Øresund

Ifølge TV2 Lorry skal vi helt tilbage til 1890’erne for at finde den seneste gang, en finhval blev registreret i Øresund. I 1976 blev en vågehval – der er en mindre afart af finhvaler – observeret i Køge Bugt.

Finhvaler begiver sig ind i danske farvande via Skagerrak.

– Nordøstatlanten er dens kerneområde. Derudover har de områder, hvor de kommer hyppigt – et er dem er i Skagerrak. Hvis de så er nysgerrige, så stikker de snuden længere mod syd. Så kommer de lige pludselig til Sveriges østkyst. Derfra kan de svømme mod Helsingør. Men den kan også sagtens have været gennem Storebælt og kommet op til Øresund sydfra, siger Carl Kinze til TV2 Lorry.

Øresund næppe det bedste sted for en finhval

– Øresund er nok ikke det bedste sted for en finhval, for der er meget skibstrafik. Nu er det sådan, at finhvalen ikke er har et sonarsystem som tandhvaler, så de er måske ikke så forstyrret af skibstrafikken. Men de er også tilpasningsdygtige, så selvom Øresund måske er et farligt sted, så plejer de at vise sig tilpasningsdygtige.

FINHVALEN

Finhvalen (nogle gange kaldt sildehvalen) er det næststørste dyr på Jorden efter blåhvalen.

Det er en bardehval, der kan blive mellem 20 og 25 meter lang og veje op mod 90 ton.

 

Seneste artikler

Gymnasieelever til kinesisk efterårsfest

På Ørestad Gymnasium kan eleverne vælge kinesisk som valgfag. Det er atypisk at kunne studere kinesisk allerede i 1.g. Men gymnasiets elever er ikke i tvivl; kinesisk er et spændende fag, der åbner mange døre. I september var kinesiskelever fra 1.g til efterårsfestival i Kinesisk Kulturcenter, hvor de fik anledning til at prøve deres kundskaber af i praksis.

 
 

Fik du læst?