Dragør Kommunes Sports- og Kulturpris 2018

Hvem skal have Sports- og Kulturprisen 2018? Dragør Kommune uddeler hvert år en Sports- og Kulturpris. Prisen går til en aktør, der har gjort sig særligt bemærket inden for kultur- eller idrætslivet. Du kan være med til at indstille en aktør som du mener fortjener den fornemme pris.

Sidste års vindere af Dragør Kommunes Sports- og Kulturpris var “Levende Låger”. Gert Jakobsen overrækker her prisen til de glade vindere. Foto: DragørNyheder.dk

Hvem kan få prisen

  • En idrætsudøver, et hold, en afdeling eller en klub, der har opnået et bemærkelsesværdigt resultat i konkurrence eller andre idrætslige sammenhænge.
  • Prismodtageren skal være medlem af en lokal idrætsforening eller bo i kommunen.
  • En person, der gennem en årrække på bemærkelsesværdig måde har virket som leder af idrætsarbejde eller ide betonet børne- og ungdomsarbejde i Dragør Kommune.
  • En person, en gruppe en forening eller en institution som anerkendelse for bemærkelsesværdigt arbejde til gavn for kulturlivet i Dragør Kommune.
  • Prisen kan gives for kunstnerisk og/eller kulturelt arbejde i alle former.
  • Tidligere indstillede kandidater kan genindstilles.
  • Medlemmer/tilforordnede i Folkeoplysningsudvalget kan ikke indstilles til Sports- og Kulturprisen.

(Læs også: Dragørs Sports- og Kulturpris 2017)

Frist for indstillinger:

Indstillinger skal være modtaget på e-mail: kulturogfritid@dragoer.dk senest tirsdag den 22. januar 2019 kl. 12.00.

Du kan også kontakte Skole- og Kulturafdelingen på tlf. 32 89 01 00 (omstillingen, spørg efter Skole- og Kulturafdelingen)

Prismodtagere af Sports- og Kulturprisen:

1965: Grete Schultz, danmarksmester i double-mix tennis
1966: Arne Honore, leder af ungdomsafdeling I Dragør Boldklub
1967: Svend Petersen, træner af 60 børn i optimistjollesejlads
1968: Karsten Christoffersen, danmarksmester fra Dragør Judo Klub
1969: Asta Corneliussen for sin indsats for Dragør Boldklub
1970: Jan Ole Hansen, cykelrytter
1971: ?
1972: Dragør Boldtennisklub ved Jørgen Petersen
1973: Prisen blev ikke uddelt
1974: Grith Christensen, kajakklubben Pilen
          Anette Henckell, Dragør kajakklub
1975: Karen Margrethe Petersen, leder af Dragør Gymnastikforening
1976: blev ikke uddelt pga. manglende motiverende forslag
1977: Anette Josephsen, aktiv gymnast og leder af Dragør Boldklubs DM-elitehold i                  gymnastik
1978: Eva Wulff Hansen, danmarksmester i optimistjollesejlads
          Nystiftet lederpris: John Nielsen, Dragør Sejlklub
1979: Morten Nielsen, danmarksmester i optimistjollesejlads
          Leder: Gert Gertsen, Dragør Boldklubs fodboldafdeling
1980: Valdemar Bandolowski og Erik Hansen, olympisk guldvindere i sejlads
          Lederpris: Ove Lundgreen, de blå pigespejdere
1981: Lis Skjold Pedersen, Dragør Svømmeklub
          Lederpris: Benny Brandt Jensen, sportsleder i bordtennis klubben
1982: Dragør Boldklubs førstehold i fodbold
          Lederpris: Lisbeth Riber, Amagerlands Skytte og Gymnastikforening
1983: Christina Hjeds, kajakroer
          Lederpris: Troels Nielsen, spejderleder for Mikkel Skov Trop
1984: Grith Wentzel, svømmeklub
          Lederpris: Erik Pultz, Dragør Boldklubs fodboldafdeling
1985: Dorrit Lillelund, maratonløber
          Lederpris: Kjeld Truberg, svømmeklub
1986: Dragør Badmintonklub
1987: Jens Normann Jørgensen, fægteklubben Trekanten
          Lederpris: Michael Pflug, træner for pigefodbold
1988: Besætningen på x-79eren
          Lederpris: KFUM spejderlederne
1989: Karin Wahl Jørgensen, danmarksmester i skak
          Lederpris: Henrik West, Dragør Roklub og vinterbaderne
1990: Dragør Boldklubs ynglingehold i fodbold
          Lederpris: Lis Johansen, Dragør Gymnasterne
1991: Ingen sportspris i det år
          Lederpris: Tage Karleby, Dragør Bordtennis
1992: De 2 priser bliver slået sammen til en under navnet: Sports- og kulturprisen
          Flemming Petersen, Dragør frømandsklub
1993: Svend Poulsen, Dragør Biograf
1994: Dragør Revygruppe, ved Willy Palm
1995: Ken Jansen, formand for Amagerland Gymnastikforening
1996: Dragør Borgerforening
1997: Dines Bogø
1998: Dragør Badmintons Ungdomsafdeling
1999: Morgan Lindberg fra floorball
2000: Amager Museum’s karle og piger
2001: Vibeke Sørensen, KFUK-spejdere
2002: Jan Hansen, Ungdomsafdelingen Dragør Tennis
2003: Jan Nørgaard, Dragør Badminton
2004: De frivillige hjælpere på Wiedergården
2005: Dragør Musikfest, Peter Gall, Mette Holm og alle de frivillige omkring musikfesten
2006: Gert Jansen, Amagerland gymnastik forening
2007: Birte Hjorth, lokal historiker
2008: (første gang med 2 prismodtagere): Geert Jakobsen, Tændhætten
          Mogens Nygaard, Dragør Badminton
2009: Dirch Jansen- formand for Amager Museumsforning
2010: Tejs Damkjær- Itosu Kai Karate
2011: Poul Juel Jensen- dirigent Dragør Sangkor mm
2012: Lars G. Brandt- frivillig leder Dragør Boldklub
2013: Mie Leth Jans- Pigefodbold/landsholdet mm
2014: Dines Bogø- historiker, forfatter, foredragsholder
2015: Jens Aage, Dragør rugby
2016: Dragør kajakklub
2017: Levende Låger

 

Seneste artikler

Ina Wittbold foran Dragør Havnegalleri, der, som navnet antyder, ligger lige ved havnen. Foto: Rasmus Mark Pedersen.

Dragør Havnegalleri skal være en kulturoplevelse

Lige siden den tyske billedkunstner Ina Wittbold sidste år overtog havnegalleriet, er hendes idéer blevet til virkelighed. Det er nemlig vigtigt for hende, at galleriet ikke alene tilbyder kunst, men også skaber oplevelser

 
 

Fik du læst?