Lokalhistorie – på sangens vinger

Lokalhistoriske Forening får besøg af en af byens spændende personligheder. Vi skal høre om et interessant liv vejen over Atlanten til Dragør.

Pianist og akkompagnatør Carol Conrad, der i mange år har boet i Dragør.

Carol Conrad kommer fra USA, men har tilbragt det meste af sit voksne liv i Dragør.

Hun er uddannet pianist, og virker blandt andet som repetitør og akkompagnatør for sangstuderende og professionelle sangere.

Sammen med Thomas Peter Koppel har hun stiftet Operettekompagniet, som sætter en række operetteforestillinger op med unge sangere og underholder med populære operettemelodier.

Se mere om Carol Conrad her

Efter at vi er blevet indviet i Carol Conrads liv og karriere, vil vi på sangens vinger i fællesskab tage på en rejse i lokalhistorien og dykke ned i nogle tidslommer.

Vi vil blandt andet dvæle ved Dragør, Store Magleby, Søvang, Kongelunden, Amager og Saltholm, og det hele bindes sammen med lokalhistoriske fortællinger og anekdoter. Vi vil sikkert også få mulighed for at blive introduceret til nogle populære operettesange.

Et særligt sanghæfte vil blive uddelt til deltagerne.

Sanghæfte til deltagerne den 22. januar 2019. Tryk på billedet for at downloade sanghæftet.

Mød op til en festlig lokalhistorisk aften med fællessang og hyggeligt samvær.

Alle medlemmer, kommende medlemmer og Wiedergårdens Venner er velkomne.

Hør lokale og velkendte sange og deres historie. Og så er der naturligvis også mulighed for i fællesskab at få smurt stemmebåndene og synge med.

Arrangementet finder sted i Wiedergårdens Festsal tirsdag den 22. januar 2019 kl. 19.30.

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »