N for Nordisk: Lokal virksomhed med i kampen om Iværksætterprisen 2019

N for Nordisk er en af de lokale iværksættervirksomheder som deltager i kampen om Dragørs Iværksætterpris 2019 og en kontant præmie på 10.000 kroner. Bag virksomheden N for Nordisk står Mette Klarskov. Du kan høre Mette fortælle om sin virksomheden, livet som iværksætter i Dragør og Iværksætterprisen i videoen længere nede. Bag Dragør Iværksætterpris står Dragør Rotary, Sydbank A/S, Dragør Erhverv og Dragør Kommune.

Driver du en iværksættervirksomhed i Dragør kan du stadig nå at tilmelde dig og være med i konkurrencen og muligheden for at vinde 10.000 kroner og 20 timers erhvervssparring. Finalen bliver afholdt på Dragør Skole 11. april 2019.

Flere har allerede tilmeldt sig – har du?

Onsdag i sidste uge var der præsentation af Dragør IværksætterPris 2019 på A.P. Møllers Alle 9B hos Grønbech Kommunikation, hvor interesserede iværksættere var til stede. Dragør Rotary Klub benyttede muligheden til via en lille YouTube video og en præsentation af projektet at motivere de tilmeldte til at kandidere til prisen.

Siden Dragør Rotarys IværksætterPris 2019 blev kickstartet i november 2018, er der allerede indkommet flere spændende kandidatprojekter. Jess Folke Andersen og Claus Arboe-Rasmussen, begge fra Dragør Rotary Klub, har pt. talt med og været i direkte kontakt med over tyve iværksættere i Dragør.

“Vi kan mærke at interessen for at være med i år er steget kraftigt, siden vi kårede den første vinder af Dragørs Bedste Iværksætter 2017”, Claus Arboe-Rasmussen

Det er vi både glade og stolte over. Det understreger nemlig tydeligt Dragør Kommunes indstilling til lokalt erhvervsliv og iværksætteri i særdeleshed. Dragørs borgmester Eik D. Bidstrup udtalte for en uge siden på mødet med kommunens erhvervsvirksomheder, at det går godt for kommunens iværksættere, og at der sættes ekstra turbo på iværksætteri i år med det nye erhvervsfremmesystem. Han opfordrede samtidig til at støtte og deltage i Dragør Rotarys årlige uddeling af Dragørs IværksætterPris, skriver Claus Arboe-Rasmussen fra Dragør Rotary.

Claus Arboe-Rasmussen (tv) sammen med Erhvervs og Turistchef i Dragør Claus Rex.

20 timers gratis erhvervssparring til alle nominerede i finalen

Hvis du vil deltage i konkurrencen i år, så skal man skal bo eller have sin virksomhed i Dragør, og man skal være start-up virksomhed inden for de seneste år.

Vinderen af Dragørs Bedste Iværksætter 2019 får 10.000 kroner, et diplom og 20 timers gratis erhvervs-sparring med det professionelle rådgivningsfirma SparringsPartnerne. Hver af de nominerede kandidater får et diplom og ligeledes 20 timers gratis erhvervssparring.

Tilmelding

Er du iværksætter, og kunne du tænke dig at kæmpe om iværksætterprisen 2019?
Så kan du allerede nu tilkendegive din interesse ved at skrive til DRKivaerk@yahoo.com.
Husk at oplyse dit navn, firmanavn, adresse, e-mail og tlf. nummer.

Seneste artikler

Fik du læst?