Fastelavn er vigtigere end jul

Forberedelserne er mange, og der bliver sunget til den store guldmedalje, når Ole H. Hansen holder fastelavn. Som formand for Dragør Fastelavnsforening er han stolt af at have ført traditionerne videre efter sin far. Nu har hans egen datter overtaget køllen og rollen som familiens fastelavnsrytter.

Privatfoto

Af Pia Melander Guilbert

Lige siden Ole H. Hansen var barn, har det været sådan her:

“Når julen nærmede sig, begyndte jeg at glæde mig til fastelavn.”

Det er især den traditionsrige tøndeslagning ved Blushøj, der er centrum for Ole H. Hansens forberedelser. De sidste 19 år har han været formand for Dragør Fastelavnsforening.

“Min far red til fastelavn. Jeg har selv redet i 30 år, og nu fører min datter det videre. Det er en unik tradition, som jeg er stolt af,” konstaterer han.

Privatfoto

Årets højdepunkt

På spørgsmålet om, hvad han har af særlige minder om sin barndoms fastelavn, svarer Ole resolut:

“Jeg har nærmest ikke andet.”

Han husker blandt andet det år, morens 50-års fødselsdag faldt sammen med fastelavnssøndag.

“Hun spurgte min far: Hvad skal vi fejre, min fødselsdag eller fastelavn?”

“Fastelavn, svarede han, og hun vidste det godt, at det var årets højdepunkt,” fortæller Ole smilende om den udramatiske samtale mellem forældrene.

Når Oles far og de andre rytterne gjorde holdt i den gamle by, fik Ole nogle gange lov til at sidde med på hestevognen. Som 17-årig begyndte han selv at ride. Forberedelserne startede 2. juledag. Hestene skulle gøres klar, og man begyndte at øve sig på ruten.

Fællesskabet

Dragør Fastelavnsforening blev stiftet i 1970.

“Inden da var det forskellige andre foreninger, der stod for det, blandt andet Lions Club. Da de så ikke ville mere, lavede man en særskilt fastelavnsforening,” forklarer Ole.

Foreningen har to årlige fester: Fastelavnsridningen ved Blushøj og ringridning til Pinse. Ridningen i St. Magleby fastelavnsmandag arrangeres af foreningen “Vennekredsen”.

I Dragør Fastelavnsforening føler Ole sig som en del af et fællesskab.

“Vi har det hyggeligt sammen og går meget op i traditionerne. Af og til kommer der nogle ind og vil lave det hele om – ride andre ruter eller med hjelm, men vi holder fast i, at det skal være, som det altid har været.”

Op til selve dagen kimer hans telefon ustandseligt:

“Alle ringer og stiller alle mulige spørgsmål. Meget skal klappe på dagen, blandt andet tilladelser fra politi og kommune.”

29 ryttere stiller op i år. En enkelt er ny, ellers er det de samme ansigter som sidste år.

Privatforo

Synger til den store guldmedalje

Søndag aften holder Ole og hans kone middag for cirka 30 mennesker.

“Så drikker vi punch og øl og synger de gamle Dragør- og Amagersange til den store guldmedalje.”

Før i tiden stod menuen på forloren skildpadde eller hamburgerryg med grønlangkål.

“Men det er de unge ikke så meget til,” bemærker Ole som forklaring på, at det nu er gryderet, der øses op på tallerkenerne.

Næste år har fastelavnsforeningen 50-års jubilæum.

“Det bliver stort, og vi drømmer om at få renoveret vores hestevogn til jubilæet. Det koster 70.000 kroner, og vi er derfor gået i gang med at lede efter mulige sponsorer,” slutter Ole H. Hansen.

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?