Påsketip: Klap en kylling og se helt nye lam

På Naturcenter Amager sker der en masse spændende aktiviteter i påsken hvor du kan tage hele familien med på naturskønne oplevelser i Dragørs baghave. Se her hvad du kan lave:

Klap en kylling i Påsken

De er dunede, de pipper og de er lette som fjer. Det er små lune og nyklækkede påskekyllinger, som du kan opleve på Naturcenter Amager i hele påsken frem til mandag d. 22. april mellem kl. 10-17.

Det er en helt speciel oplevelse at holde den lille dunklump mellem hænderne og der kommer uvilkårlig en ”Nåååååhh” ud af munden.

Hver dag hele påsken vil Naturpark Guiderne lave små oplæg, hvor du kan holde kyllinger og høre om deres liv fra æg til høne.

https://www.facebook.com/naturparkamager.dk/videos/371493906770584/UzpfSTEwMzA0MzQ0MzA3ODE5NDoyMTI1MDkwNTQwODczNDY0/

Påskesøndag lukker de får og lam ud

Søndag d. 21. april kl. 14. kan du opleve de første 15 får og lam blive lukket ud på marken lige syd for Naturcenter Amager. Lammene er ikke mere end nogle få dage gammel og skal opleve verden ud for første gang.

Hvor: Naturcenter Amager, Granatvej 3-15, 2770 Kastrup (rutevejledning her)

Seneste artikler

Fik du læst?