Påsken er i hvert fald påskebryg, male påskeæg, gemme påskeæg, påskehare, påskelam på bordet, eller sild og snaps, og måske at trille påskeæg.
Af Jens Breinholt Schou
Men påsken er også et nadvermåltid og nogle alvorlige dage. Påsken er noget med mad og måltider, og påsken er noget at være fælles om.
Spørgsmålet har vi set nærmere på i tre klummer. Dette er den tredje og sidste.
Dragør Kirke afholder i 2019 fælles spisning i kirken: ”Vi nærmer os påsken og dermed årets måltidsgudstjeneste som afholdes Skærtorsdag den 18. april kl. 19.00 i kirken.” skriver kirken på sin hjemmeside. Man skal bare lige give kirkens kontor et forhåndstilsagn om deltagelse for at lette kirkens indkøb og borddækning.
Denne form for spisning er forholdsvis ny i Danmark. Den sidste naver var ifølge Det ny Testamente det sidste fælles måltid mellem Jesus og han disciple. Ved at spise sammen i kirken i 2019 gentager man nadveren skærtorsdag. Dette måltid er på den måde en rituel gentagelse af den oprindelige sidste nadver.
Og Dragør Kirke er ikke ene om at indbyde til fælles spisning skærtorsdag. Bare på Amager tilbyder seks kirker i 2019 arrangementer med ”Spis sammen på Amager”.
Fællesspisning i anledning af påsken er nemlig blevet en tradition i mange af Amagers kirker, skriver Folkekirken i København. Og sådan er blevet i mange andre kirker i Danmark.
Selv om naverspisning er en ny kirkelig tradition, så har den baggrund i et større tradition og i et formelt fællesskab, Den danske Folkekirke, med bibel, kirke og præster.
Denne fælles spisning skal efter kulturministeriets opfattelse ses i en større sammenhæng. For selv om det kun er et mindretal af befolkningen, der går regelmæssigt i kirke, så har samværet ved højtider som jul og påske stor betydning, for ministeriet mener at folkekirken spiller en stor rolle for opfattelsen af det folkelige fællesskab i Danmark: ”Det nationale træk ved kirken kan ses som en styrke for fællesskabsfølelsen”. Det kan dog, føjes der til, samtidig udgøre et problem i et samfund, der rummer mennesker med anden kristen identitet eller andre religioner, eller som ikke har nogen religion.
Så selv om påsken har en religiøs baggrund, så er den en tradition der fejres af en stor del af os, uden at vi nødvendigvis tillægger den en strengt religiøs betydning.
Fik du læst: Hvad er påske egentlig i 2019? – Del 1 og Del 2
