Pilotstrejke: SAS aflyser over 200 flyafgange fredag

SAS aflyser fredag en række morgen- og formiddagsfly fra Københavns Lufthavn. Det sker i forbindelse med at SAS har modtaget konfliktvarsel fra pilotforeningerne i Danmark, Norge og Sverige, skriver SAS på deres Facebookside torsdag aften.

Over 200 flyafgange er indtil videre aflyst fredag 26. april. Foto: SAS

SAS meddeler endvidere at de vil tage særligt hensyn til alle kunder og medarbejdere. Piloternes strejkevarsel betyder imidlertid, at en række fly vil blive aflyst, men SAS vil sikre, at ingen kunder strander et sted, skriver SAS videre i opslaget, der blev lagt op 19:37 torsdag aften.

Oplysninger om trafikforstyrrelser

SAS har modtaget konfliktvarsel fra pilotforeningerne i Danmark, Norge og Sverige. SAS vil tage særligt hensyn til alle vores kunder og medarbejdere. Det betyder, at en række fly vil blive aflys 26APR19 frem til 12:00CET, men vi sikrer, at ingen af vores kunder strander et sted. Hvis du har booket et fly, bedes du venligst tjekke din booking, inden du tager i lufthavnen.

Vi beklager, at I som kunder bliver påvirket af den mulige strejke.

Den mulige strejke kan tidligst starte den 26. april 2019 00:00.

SAS er indstillet på at nå frem til en løsning så hurtigt som muligt for at undgå, at flere rejsende rammes af trafikforstyrrelser.

Før du tager i lufthavnen, tjek venligst din Flystatus eller på Mine bookinger.

FLYAFGANGE, DER IKKE BLIVER BERØRT AF PILOTSTREJKEN
Fly som er bemandet af vores partnere, bliver ikke påvirket af strejken. Se om din afgang bliver påvirket her

Vi gør vores bedste for at hjælpe vores passagerer og mindske eventuelle gener som følge af strejken.

SAS TILBYDER FRIVILLIG OMBOOKNING FOR DE PASSAGERER, SOM ER BEKYMREDE FOR AT DERES REJSE BLIVER PÅVIRKET AF EN MULIG PILOTSTREJKE MED START 26. APRIL.

Denne mulighed er tilgængelig på flyvninger opereret af SAS. Flyvninger der opereres af vores partnere er ikke påvirkede af en mulig strejke og er derfor ikke omfattet af muligheden for frivillig ombooking uden omkostning.

Vi tilbyder en gratis ændringsmulighed til vores rejsende på Mine bookinger, også selvom dit fly endnu ikke er påvirket eller aflyst. Du kan ændre din billet ud fra følgende kriterier:

  • Du flyver med SAS
  • Flyvningen er ikke aflyst
  • Afrejsedato for dit fly er mellem 26.–29. april 2019
  • Billetnummeret starter med 117
  • Billetten er udstedt den 24. april 2019 eller tidligere
  • Din oprindelige billet skal være bestilt på SAS hjemmeside, SAS App eller via SAS Call Center.
  • Hvis du har booket via en rejsearrangør eller et rejsebureau, skal du kontakte dem direkte

Du har mulighed for at ændre dato på din billet ved brug af en anden SAS-afgang til samme destination, såfremt den samme serviceklasse er tilgængelig, som i din oprindelige billet.

Din nye afrejsedato kan være senest 6. maj 2019 til den 30. september 2019.

Bemærk: Du kan desværre ikke ændre din billet online, hvis du rejser med spædbørn, har bestilt et særligt måltid, rejser som uledsagede mindreårige, eller har anmodet om transport af kørestol eller kæledyr.

SAS dækker ikke eventuelle meromkostninger til hotel, mad, land eller lufttransport, hvis du selv vælger at ændre dato for afrejsen.

Har du booket din billet via et rejsebureau eller en rejsearrangør? Kontakt venligst dit rejsebureau for mere information.

HVIS DIT FLY ER ANNULLERET HAR DU 3 MULIGHEDER UANSET BILLETTYPE:

1. VENT PÅ AT VI BOOKER DIG OM TIL NÆSTE LEDIGE AFGANG

Hvis dit fly bliver annulleret, startes ombookingsprocessen med det samme. Når du er blevet ombooket, sender vi dig en SMS. Hvis du har bestilt din billet via et rejsebureau, kan du kontakte dem direkte for at finde ud af dine bookingmuligheder.

2. OMBOOK TIL ET FLY PÅ EN SENERE DATO

For alle reservationer foretaget via SAS, kontakt da venligst 70 10 20 00.

Hvis du har reserveret din billet via et rejsebureau, kan du kontakte dem direkte for at finde ud af dine bookingsmuligheder. Hvis du flyver med et SAS charterfly, dvs. flynummer SK7000 – SK7999, bedes du kontakte din rejsearrangør. Du finder kontaktoplysningerne i dine rejsedokumenter.

3. ANNULER DIN BILLETT OG FÅ DEN REFUNDERET

Hvis dit SAS-fly er blevet aflyst eller forsinket med mere end 3 timer, og du ikke længere ønsker at rejse, har du ret til fuld refundering af din billet. Hvis du vælger dette, skal du være opmærksom på, at SAS ikke vil være forpligtet til at yde assistance (såsom måltider og overnatningsmuligheder), når du har annulleret din billet.

Sådan anmoder du om refundering for et annulleret fly: Hvis du har bestilt din billet via SAS, og dit billetnummer starter med 117, kan du anmode om refundering på sas.dk/uregelmaessigheder. Hvis du foretrækker det, kan en anmodning om refundering ske senere.

Hvis du har bestilt via et rejsebureau eller rejsearrangør, bedes du kontakte dem direkte, da vi kun kan refundere den person/virksomhed, der foretog reservationen.

A) Hvis SAS har booket dig på et fly med afgang INDEN FOR 24 TIMER fra din oprindelige afgang:

  • Hvis vi har tilbudt dig et nyt fly, men du vælger at bestille din egen transport, har du stadig ret til fuld refundering af din ubrugte SAS-billet. I dette tilfælde vil vi ikke refundere dig for anden transport.
  • Husk at annullere din billet hos SAS eller hos din rejsearrangør/rejsebureau for at modtage refundering for din ubrugte SAS-billet (se ovenfor under punkt 3 ”Sådan anmoder du om refundering for annullerede flyvninger”).
  • Bemærk venligst at SAS ikke er forpligtede til at dække udgifter til måltider eller hotelophold under forsinkelsen, når du har annulleret din billet med SAS.

B) Hvis SAS har booket dig på et fly med afgang SENERE END 24 TIMER fra din oprindelige afgang:

  • Hvis det ikke er muligt for SAS at sørge for, at du ombookes til et alternativ med afrejse inden for 24 timer, kan du booke en billet hos et andet flyselskab, tage et tog, bus eller leje en bil. SAS vil refundere prisforskellen mellem din oprindelige ubrugte SAS billet og prisen for din nye rejse, under sammenlignelige betingelser mod fremvisning af kvitteringer. Husk at annullere din SAS-billet for at modtage refundering for din ubrugte billet.
  • Vær opmærksom på at prisen på din alternative transport skal ligge i samme prisinterval som din oprindelige billet. Hvis du vælger at købe en ny flybillet, erstatter vi kun dig for en billet i samme serviceklasse som din oprindelige SAS-billet.
  • Husk at tjekke hos dit forsikringsselskab for at se om de dækker eventuelle ekstra omkostninger.’

Kilde: SAS

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »