I Dragør kunne man hente mælken på gården midt på torvet. Samtidig med at den ny tids jernbane bragte københavnere til Dragør og det gav handel i de nye fødevarebutikker. Tiden omkring 1919 var på flere måder en overgangstid på det sydlige Amager.
Efter en række artikler om mad i 2019, så er her første artikel af fire om mad og dagligvarehandlens barndom på Amager og omegn for hundrede år siden.
Af Jens Breinholt Schou
Fra jord til bord, og kød til husbehov i St. Magleby
Oppe i St. Magleby sørgede man selv for grønsager og kød i 1919. Men åbenbart var der også grundlag for et par fødevarebutikker, for der var nemlig en købmand og en bager i landsbyen. Der var også en kro i St. Magleby. Hvilken rolle den har haft i den daglige spisning, er ikke helt klart; men man skulle tro at der ud over de våde varer også har været en eller anden form for servering.
For 100 år siden var det almindeligt med et mindre grisehold på gårdene på Amager, så man selv kunne forsyne sig med kød. Der var ofte et mindre svinehus i tilknytningen til gårdene, og antallet af svinehuse toppede omkring år 1920. Fra det år er der fx registreret 40 svinehuse i St. Magleby Sogn og Dragør Sogn.
Amagerne byggede senere egentlig svinestalde på Amager, men det blev aldrig til den store svineproduktion på øen. Mens de fleste bønder i Danmark satsede på andelsslagterier og andelsmejerier i 1900-tallet, så satsede amagerne fortsat på grønsagerne – ind til lufthavnen og parcelhusene overtog det meste af produktionsjorden.
Elisabeth Margrethe Petersen der blev født 1901, har fortalt om at være husmoder på en gård med eget svinehus i 1920’erne og -30’erne. Hun blev i 1922 gift med gårdejer Crilles Peter Petersen, og de flyttede ind på hans fødehjem, Nordgård i Store Magleby landsby. Hun fortæller at der var en slagter fra Dragør, der kom og slagtede dyrene. Han tog rundt til folk, der bestilte ham til at komme. Når man havde slagtet en gris eller en kalv, blev kødet saltet ned i store saltkar i kælderen. I saltlagen kunne kødet holde sig ca. et års tid. Kalve saltede man også ned. Man slagtede dog ikke så tit en kalv, det var mest gris fortæller hun.
I 1930’erne begyndte man at henkoge kødet. Senere enten i 1930’erne eller -snarere i 1940’erne købte man et fryseskab på Nordgården, og fryseskabet var så stort, at det kunne rumme både en kalv og en gris.
I St. Magleby havde man som nævnt også grønsager til eget forbrug. Det man så i øvrigt skulle bruge af mad, kunne man købe i de par fødevarebutikker der var i landsbyen. Dertil kom at man havde mulighed for at købe dagligvarer både i butikkerne i Dragør og i forbindelse med torveturene til København. Og så kom der, som vi skal se i næste artikel, fisk fra Dragør havn.
Du kan læse flere artikler af Jens Breinholt Schou om madkulturen på Amager her
