I 1919 var der rigtig mange små butikker hvor byboerne på Amager og i København kunne købe den daglige mad. Tiden omkring 1919 var på flere måder en overgangstid på det nordlige Amager lige som det var på den sydlige del af øen og byboerne på Amager krævede store tilførsler af mad hver eneste dag.
Dette er den fjerde og sidste artikel om dagligvarehandlens barndom på Amager og omegn for hundrede år siden. Nederst i artiklen kan du læse de tre første artikler.
Af Jens Breinholt Schou
Dagligvarebutikkerne på Amagerbrogade
I 1919 var der rigtig mange butikker på Amagerbrogade. På strækningen på ca. 2,4 km ind ad Amagerbrogade var der som nævnt boligkarreer i forrige artikel og så nogle få villaer, og her kunne husmoderen virkelig købe mad. Kraks Vejviser fra 1919 fortæller at hun kunne handle ind i mindst113 dagligvareforretninger på den strækning. Af dem var 30 slagtere, viktualiehandlere og pålægsforretninger, 16 frugthandlere og grønthandlere 14 købmænd, urtekræmmere, kolonialhandlere og melhandlere, 14 bagere og konditorer, 7 ismejerier, kaldet smørhandlere, 5 fiskehandlere, 5 kaffehandlere og 4 ostehandlere. Der var også 2 smørrebrødsforretninger, den tids takeaway på Amagerbrogade.
Dagligvarebutikkerne fra Christianshavn til Amagertorv
På Christianshavn, de ca. 500 meter ad Torvegade og -Torv var der i 1919 også godt med butikker, der var i alt ca. 35 dagligvarebutikker. Til gengæld var der ikke for 100 år siden ret mange forretninger med fødevarer at købe ind i på den sidste del af vejen fra Christianshavn til Amagertorv i København. Lige som der heller ikke er i 2019. Fx var der tre købmænd, to mel- og grynhandlere, en grønthandler og en smørhandler der solgte smør og andre mejerivarer. Dertil kom en række udsøgte butikker med kager, vin, te, eller vildt og østers.
I kvarteret fra Børsen ind til Amagertorv boede der dengang både mere velstillede og mindre velstillede københavnere. Det betød dog ikke at der ikke var dagligvare at købe i dette kvarter, de almindelige borger i dette kvarter i det indre København, måtte derfor ned ad de små sidegader eller til andre kvarterer i byen for at finde butikker med dagligvarer. (I parentes skal de lige nævnes at området omkring Nikolaj Kirke i København ind til 1917 var byens kødtorv med en række åbne slagterboder, i daglig tale kaldt ”Maven”).
1919 var en ny tid i storbyen og resten af Danmark
I denne periode voksede antallet af små specialforretninger med fødevarer for alvor i Københavns brokvarterer og i resten af Danmark. Det hang bl.a. sammen med at dele af den danske befolkning, fx landarbejdere, flyttede fra landbruget og til byerhverv og blev byarbejdere, og som byboerne i lejligheder i boligkarrer havde de højest en kolonihave eller en nyttehave, så de skulle nu købe det meste af maden.
Det var i øvrigt en tid med øget udbud af fødevarer, og husmoderen kunne købe friske råvarer det meste hele året rundt, fordi den nye industrielle fødevareproduktion kunne levere varerne. Så selv om det var en tid uden køleskabe eller frysere i hjemmet, så behøvede husmoderen ikke at fylde det lille spisekammer på 3. sal op med et forråd af fødevarer. Det var muligt og delvist også nødvendigt at lave mad fra bunden næsten hver dag til den lille familie. Og det gjorde de fleste husmødre på Amager i 1919.
I de kommende artikler skal vi se hvad husmødrene i jævne og almindelige husholdninger satte på bordet på landet, herunder på Saltholm og i storbyen i begyndelsen af 1900-tallet. Det var simpel mad.
Fra samme artikelserie:
Del 1: Hvor kom maden fra i 1919 i St. Magleby og i Dragør?
Del 2: Hvor kom maden fra i 1919 i Dragør?
Del 3: Amagerbrogade var i 1919 blevet til en butiksgade i en storby
