Tag gratis i teatret på mandag og tirsdag

Traditionen tro inviterer Dragør Ungdomsskole på en gratis forestilling for både unge og voksne.

På mandag og tirsdag spiller Dragør Ungdomsskoles teaterhold deres årlige afsluttende forestilling ”SKOLEN” i Nordstrandskolens teatersal, og der er gratis adgang for alle interesserede.

Forestillingen hedder i år ”SKOLEN” og er lavet frit efter Jesper Wung-Sungs ungdomsroman af samme navn.

”Forestillingen er en intim og intens undersøgelse af, hvordan mennesker handler, når de er allermest pressede,” fortæller Emil Bue, der er underviser på Ungdomsskolens teaterhold. ”I kan godt glæde jer til kaos, skolefest og kampen om overlevelse.”

Foto: Dragør Ungdomsskole

I forestillingen har eleverne lige fået fri grundet underbemanding, da en melding fra Indenrigsministeriet beordrer dem til at blive på skolen, indtil de får videre besked.

Foto: Dragør Ungdomsskole

Dag bliver til nat, en smitsom sygdom breder sig og i mørket opføres et hegn rundt om skolen. Hvem bevarer helbredet og fatningen, når dagene går og ingen kan komme ud? Og hvem bestemmer egentlig over hvem, når livet er på spil?

Foto: Dragør Ungdomsskole

Hvor: Forestillingen SKOLEN spiller i Nordstrandskolens teatersal
Hvornår: mandag d. 27/5 og tirsdag d. 28/5. Begge dage kl. 20.00.

Der er gratis adgang.


Instruktion: Emil Bue

Medvirkende:
Alberte Løfberg
Cajsa Bøgh
Camille Cecilie Christensen
Caroline Aaen Cecilia Enggaard
Celina Hansen
Cornelia Hjort Arentz
Crilles Lundqvist
Ida Purdy
Karoline Hauch Tornmark
Linnea Lindeblad Kadijevic
Mathilde Dyveke Gerzymisch
Natasja Pedersen
Sofie Sieben
Victor Khan
Lysdesign: Hugin Ravn Hendriksen


 

Seneste artikler

Ina Wittbold foran Dragør Havnegalleri, der, som navnet antyder, ligger lige ved havnen. Foto: Rasmus Mark Pedersen.

Dragør Havnegalleri skal være en kulturoplevelse

Lige siden den tyske billedkunstner Ina Wittbold sidste år overtog havnegalleriet, er hendes idéer blevet til virkelighed. Det er nemlig vigtigt for hende, at galleriet ikke alene tilbyder kunst, men også skaber oplevelser

 
 

Fik du læst?